ådb_amager bryghus

Nyhed

To Øl får fem indstillinger

Lokalafdelingerne Fredericia, Amager, Aarhus, København og København Nord har alle indstillet To Øl til Årets Danske Bryggeri 2022


Del nyhed :

Årets danske Bryggeri 2022 skal findes. Danske Ølentusiasters lokalafdelinger indstiller hver ét bryggeri til prisen, der uddeles i december, og Lokalafdeling Fredericia, Amager, Aarhus, København og København Nord indstiller To Øl.

 

Lokalafdeling Fredericias indstilling lyder

”To Øl satsede stort i 2019, hvor de gik fra at være et kontraktbryggeri til selv at investere i deres eget bryggeri To Øl City. De har med To Øl City pustet nyt liv i de gamle Beauvais fabrikshaller på hele 26.000 m2, som ud over deres bryggeri, også huser Beershop, og en Beergarden, hvor de afholder forskellige arrangementer. På den 150.000 m2. store grund har To Øl store planer om at plante deres egen frugtplantage, som skal bruges i deres øl, cider og spiritus. De har også et stort fadlagrings projekt, og de skal i gang med spiritus produktion, på deres nye destilleri anlæg."

 

”To Øl har en beerclub, hvor abonnementer får en månedskasse med seks øl , hvor nogle er brygget specielt til Beerclubben, og ikke kommer til salg i butikkerne.”

Lokalafdeling Fredericia anbefaler

"At anbefale en enkelt øl er lidt svært, for To Øl mestrer hele universet af forskellige ølstile, lige fra det syrlige/frugtige, til de mørke fadlagrede Imperial Stouts. De er eksperter i friskhumlede IPA, NEIPA og DIPA serie. Skal vi pege på en enkelt øl kunne det være fadlagret serien Yulemælk, som findes i en Rom ,Tequila og Bourbon edition."

Lokalafdeling Amagers indstilling lyder

”Vi indstiller To Øl for deres øs høje kvalitet og brede sortiment til alle prisklasser og interesser. Desuden har de skabt et skønt miljø omkring deres bar "Brus" på Nørrebro. Deres ølklub er blevet meget populær og støtter også håndbryggere ved at inkludere to opskrifter på deres øl ved hver forsendelse i ølklubben. De brygger desuden meget økologisk.”

Lokalafdeling Amager anbefaler

45 days organic pilsner

Lokalafdeling Aarhus’ indstilling lyder

”Støtter den lokale musikscene med unikt samarbejdet med VoxHall. De prioriterer spændende og løbende produktudvikling. Det kommer jævnligt bryg og forsøgsbryg ud. Deres kvalitet er høj, for både bundniveau og topniveau er klasse. ”Det er flot, at de kører To Øl City også for at hjælpe andre – både bryggere og andre stilarter. De løfter hele communitiet og alle os andre.”

 

Lokalafdeling Københavns indstilling lyder

"Bryggeriet har etableret sig med den spændende lokation 'To Øl City' i Svinninge, hvor man kan smage deres egne produkter og fra samarbejdspartnere. De kommer hele tiden med nye og spændende øl. De har for tiden ca. 120 øl i deres sortiment, og deres øl kan – udover deres gamle 'sted' BRUS – fås rigtig mange steder."

Lokalafdeling København anbefaler

Dispersed Vertices

Lokalafdeling København Nords indstilling lyder

"De leverer øl af høj kvalitet – altid. Rimelig variation, dog mest hazy IPA, men sådan er moden jo for tiden. De skuffer aldrig. De har i det forgangne år produceret gode øl samtidigt, at de har etableret deres eget bryggeri."

 

Årets danske Bryggeri 2022 findes ved afstemning blandt Danske Ølentusiasters medlemmer i november. Hvert medlem må stemme én gang. Prisen overrækkes på det vindende bryggeri i december. Det er kun bryggerier, der er indstillet af en af Danske Ølentusiasters 49 lokalafdelinger, der er i opløbet til prisen.

Stem på Årets Danske Bryggeri 2022 her
Årets Danske Bryggeri Årets Danske Bryggeri 2022
To Øl
DØE Amager
DØE Aarhus
DØE Fredericia
DØE København

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere