Hvem skal være Amagers kandidat til Årets Bryggeri 2023?
Det bestemmer vi da selv, men hvis vores indstilling skal have en chance i det landsdækkende spil, så skal vi indstille både med hjerne og hjerte (og samvittighed og smagsløg).
De formelle bedømmelseskriterier er disse:
• Fokus på produktudvikling
• Fokus på valget af råvarer til ølproduktionen
• Fokus på udbredelsen af kvalitetsøl
• Fokus på bryggeriets kontakt med sine forbrugere
• Fokus på bryggeriets bidrag til samfundet (f.eks. miljøindsats eller indsats omkring svage grupper)
Vi behøver nok ikke kunne sætte krydser overalt ved vores indstilling, men det er nok ikke helt tosset at skæve til listen ovenfor.
Fra vores Facebook gruppe er der indløbet disse forslag, og flere modtages med kyshånd på vores mail.
• Det Lille Bryggeri
• Hazy Bear
• Amager Bryghus
• Reersø Bryghus
• Observatoriet
• Slowburn
• People Like Us
• Christiania Bryghus
• Musicon Mikrobryggeri
I de næste dage op til årsmødet, vil vi forsøge at få "indstillerne" til at motivere deres indstilling - så blive vi alle klogere og mere tørstige inden vi skal stemme!
Højt skum!
//Lokalbestyrelsen