Ølsmagning

Holbæk Bryghus/Bryghus no 5

Ølsmagning med øl fra Holbæk Bryghus/Brughus no.5

Så er det tid til endnu en spændende smagning. Denne gang er det Tage der skal føre os igennem en skøn aften med øl fra Holbæk Bryghus.
​​​​​​​Holbæk Bryghus blev stiftet i 2004 af en række lokale ølelskere med større ambitioner på øllets vegne end kedeligt industriøl.
240 anpartshavere bakkede op om denne tanke og brygudstyr blev købt hjem fra England. De oprindelige andelshavere måtte give op i 2010, og efter skiftende ejere, er det siden 2012, en del af kredsen bag restauranten Bryghuset No5, der ejer bryggeriet. Bryggeriet har til huse i kælderen under restauranten der først hed Nygade No5, men med tiden har skiftet navn til Bryghuset No5 – Institut for Øllogi og Hektolitteratur.
Holbæk Bryghus er måske Danmarks mindste mikrobryggeri, og i de første år blev der kun brygget øl på fad til salg fra restauranten over bryggeriet. De første øl på flaske kom kort tid før jul 2006. I dag sælges Holbæk Bryghus øl på flaske primært i Nordvestsjælland. Opdelingen er yderligere, at Holbæk Bryghus sælges i dagligvarebutikker, mens Brughus No 5 sælges i specialbutikker. Vi skal smage øl fra begge bryghuse, og jeg glæder mig især til at præsentere øl som Rød Femmer 7%, Whiskeystout 7,5% (blød rund stout med lidt boubonwhiskey), Cacaobock 8% og Sort Dessertøl 14% (smager som en mørk portvin, sød og lækker)


Vi glæder os til at se en masse ølglade folk til årets anden smagning.

🍺

Tid og sted

16. februar 2024 kl. 19:00
Knudsker Klubhus

Pris og tilmeldingsfrist

Pris: 149 kr.

Tilmeld arrangement

Bliv medlem Login og tilmeld