Julefrokost 2025

I mere end 10 år har lokalafdeling Rødovre holdt juleølsmagning på Marinegården i november og julefrokost på Brewpub i december. Sidste år brød vi med den ene tradition og rykkede julefrokosten til Blik i Rødovre, og nu synes vi tiden er kommet til også at bryde med den anden. Så i år slår vi de to arrangementer sammen til ét, hvor vi i lokalet Hestestalden på Rødovregaard tilbyder gode juleøl og traditionel dansk julefrokost med 8-10 retter, som vi får leveret udefra.
Samtidig etablerer vi et par nye traditioner: alle bedes smøre stemmerne til en sang, ligesom alle på dagen bedes iføre sig noget julerelateret, og tænk … måske den mest julerelaterede vinder en præmie.
NB: der er kun 24 stole i lokalet, så de bliver nok hurtigt udsolgt, men vi opretter en venteliste, og ender mange på den kan vi måske rykke arrangementet til et større lokale, så alle kan deltage.
Vi har derfor i første omgang sat en kort tidsfrist for at se om vi skal skifte locale, mens der stadig er større til rådighed.