Sådan deltager din øl i DM i Alkoholfri Øl

Tivoli og Danske Ølentusiaster inviterer alle bryggerier til at deltage i konkurrencen om  titlen Danmarks Bedste Alkoholfri Øl 2025. 

Skal jeres øl have en chance for at blive blandt de 9 finalister, som deltager i det endelige  Mesterskab i Alkoholfri Øl? Så er det nu, I skal indstille den/dem til konkurrencen. 

Mesterskabet afholdes i Tivoli den 24. maj i forbindelse med Tivoli Food Festival 2025. 

Tilmelding 

For tilmelding, skal I angive følgende i jeres mail til info@dmialkoholfriøl.dk • Bryggeri • Navn på øl • Alkoholprocent • Kategori (se herunder) 

Send jeres bud 

Inden d. 1. april skal vi have modtaget jeres øl (mindst 99 cl pr. øl) på adressen: 

Hammerholmen 26, 2650 Hvidovre 

Det er meget vigtigt, at I husker at skrive følgende på pakken: 

Att.: Martin Johansen  

Skriv “DM i Alkoholfri Øl” på pakken

Konkurrencebetingelser 

Kun alkoholfrie øl kan deltage. Alkoholfri øl defineres som værende fra 0,0% til 0,5%. Alle øltyper kan deltage, såfremt de markedsføres som øl. 

Øllet skal være dansk brandet.  

Øllet inddeles i følgende kategorier 

Den Humlede Pale Ale og IPA. 

Den Frugtige Øl smagssat med frugt, bær eller andre naturlige tilsætninger. 

Den Klassiske Øltyper uden tilsatte frugtsmage, der repræsenterer traditionelle stilarter som pilsnere, brown ales, stouts og ales, der ikke er defineret ved deres humleprofil. 

Der tages forbehold for, at øldommerne har ret til at ændre kategori for øllet, hvis de mener, at den er kategoriseret forkert.  

Antal deltagende øl per bryggeri 

I må indstille lige så mange alkoholfrie øl, som I ønsker, men kun én øl per bryghus kan gå videre til finalerunden.  Er flere end én øl fra samme bryghus blandt de 9 bedste, gives pladsen for den dårligst placerede øl til den næste i rækken. 

Udvælgelsen 

Udvælgelsen af de 9 bedste alkoholfrie øl foretages af et sagligt og uafhængigt dommerpanel bestående af danske øldommere, der blindsmager øllet. 

Vores øl er blandt de 9 finalister 

Bliver jeres øl blandt de 9 finalister, der skal dyste i Tivoli, får I besked medio april og vil høre nærmere om finalen i  Tivoli. I skal være forberedte på at stille med 12-15 liter øl, som skal fragtes til Tivoli forud for konkurrencen. 

Finalen i Tivoli 

Ved finalen i Tivoli den 24. maj vurderer et dommerpanel bestående af professionelle øldommere, ølentusiaster og  Tivoligæster de 9 finaleøl og udvælger vinderne i de forskellige kategorier. Foruden en vinder i hver kategori, findes der en overordnet vinder af DM i Alkoholfri Øl, som bliver tildelt titlen: Danmarks Bedste Alkoholfri Øl 2025. 

Vi glæder os til at modtage jeres bidrag. 

Med venlig hilsen 

Tivoli i samarbejde med Danske Ølentusiaster