Hvad er alkoholfri øl?

Nyhed

10 år med 0,5 %

Alkoholfri øl: fra zero to hero


Del nyhed :

I år rundede vi en milepæl i dansk ølhistorie. Det er nemlig ti år siden, at grænsen for, hvornår en øl kan betegnes som alkoholfri, blev ændret fra 0,1 % til 0,5 %. En tilsyneladende lille ændring, men med monumentale konsekvenser for bryggeriernes produktudvikling og forbrugernes valgmuligheder.

Jan Paul, daværende brygmester hos Svaneke Bryghus fortæller:

“Det var skelsættende, at lovgivningen blev ændret. Straks i november 2014 gik jeg i gang med at udvikle Svaneke Greenlight, som siden lagde grunden til Don’t Worry-serien.” 

En serie, der i dag er en vigtig del af bryggeriets sortiment.

 

For ti år siden, da sundhedsministeren og fødevareministeren annoncerede denne ændring, var salget af alkoholfri øl ikke noget, man skrev hjem om. Faktisk solgte grapesodavand bedre end de alkoholfrie øl. Men med de ændrede regler kom der ny dynamik i spillet. Danmark faldt på linje med nabolandenes lovgivning, hvilket gav mindre bryggerier bedre vilkår for at eksperimentere med og producere alkoholfri øl.

 

Resultaterne taler for sig selv. Fra et nicheprodukt har alkoholfri øl været igennem en markant vækstrejse. Sidste år nåede salget op på 8,3 millioner liter – mere end en firedobling siden regelændringen. Og tendensen ser ud til at fortsætte, idet salget i år allerede ligger 20 % over sidste års tal på samme tidspunkt.

 

"Det overrasker mig ikke, hvis alkoholfri øl i løbet af de næste ti år vil udgøre 10 % af det samlede ølsalg," siger Nick Hækkerup, direktør for Bryggeriforeningen og den tidligere sundhedsminister bag den afgørende lovgivning. "Mit håb var, at vi kunne tilbyde forbrugerne et bredere udvalg af velsmagende, alkoholfri øl, og det håb er fuldt ud blevet indfriet."

 

I dag findes der over 100 forskellige alkoholfri øl på det danske marked, og de fleste af disse nydes i hjemlige og sociale rammer, ifølge en undersøgelse fra Ipsos. Vi ser nu en forbrugerkultur, en ølkultur, hvor værter kan tilbyde alkoholfri alternativer til sine gæster, der ikke går på kompromis med kvalitet eller smagsoplevelse.

 

Interessant nok har den demografiske profil af alkoholfri øls forbrugere også ændret sig over årene. Hvor det tidligere primært var midaldrende og ældre, der købte alkoholfri øl, har en yngre generation nu også taget denne drik til sig. Hele en tredjedel af køberne er nu mellem 18 og 39 år.

 

Alkoholfri øl lever ikke længere en skyggetilværelse på hylderne, men er en vigtig del af bryggeriernes og forhandlernes sortiment, som støtter et sundere og mere inkluderende ølkultur.




Alkoholfri

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere