Nyheder

Nyhed

Jesper Farbøl er nyt æresmedlem

Medlem nummer 65, den frivillige juridiske konsulent Jesper Farbøl, er blevet æresmedlem af Danske Ølentusiaster


Del nyhed :

Han har aldrig haft en officiel titel i foreningen – ud over den periode, hvor han bestred posten som kritisk revisor – alligevel er han et fantastisk eksempel, at man sagtens kan have indflydelse, selvom man ikke har en fornem titel at bryste sig af.

 

Jesper Farbøl er det kun sjette æresmedlem, som alle er blevet hædret for at gøre noget særligt for øllet og foreningen.

 

”Jeg er beæret over at være i selskab med æresmedlemmer som Carsten Berthelsen og Torben Mathews, der lige som jeg gør en dyd ud af at formidle øl," siger Jesper Farbøl. "Men jeg er godt klar over, at det primært er arbejdet på de indre linjer som foreningens og landsbestyrelsens juridiske og organisatoriske rådgiver, der har været udslagsgivende. Jeg har været medlem siden oktober 1998, og næsten fra start af har der været efterspørgsel efter rådgivning.”

 

Foreningen har igennem tiden haft otte forskellige formænd, og alle har – uden undtagelse – haft glæde af Jespers frivillige indsats. Og alle foreningens formænd har på et eller andet tidspunkt i deres formandstid haft det tunge lod at gennemføre en vedtægtsændring – og hver eneste gang har Jesper bidraget med uvurderligt input, viden og ikke mindst gode råd.

 

”Jeg er glad for, at også det mindre synlige arbejde får en anerkendelse. Mange har måske hørt mig på generalforsamlingerne, men der er utroligt meget arbejde, som mange medlemmer utrætteligt laver i udvalg og arbejdsgrupper. Uden dette kunne foreningen ikke fungere. Jeg prøver så at hjælpe med mine kompetencer i forhold til regionsråd, stormøder og bestyrelsesarbejdet.”

Jeg betragter mig lidt som foreningens Broholmer.
- Jesper Farbøl

Endvidere har han mere end én gang i årenes løb bidraget som facilitator, når bølgerne er gået højt – her bidrager han igen med det rolige overblik, evnen til at fastholde fokus på foreningens ve og vel, og ikke mindst en sjælden evne til at få stridende parter til at mødes. Han er altid klar med et godt og kompetent råd, uanset om det er vedtægter, corona-problematikker, eller om hvordan en konflikt kan løses. 

På den måde er Jesper blevet en del af foreningens DNA, og vi vil unde enhver forening at have en Jesper Farbøl i deres midte. For medlemmer som Jesper er uvurderlige for en forening – og vi er stolte og glade for, at Jesper er en del af Danske Ølentusiaster.

 

”Jeg betragter mig lidt som foreningens Broholmer (red: en meget stor vagthund på herregårdene). Til hverdag ligger jeg på sidelinjen og blander mig ikke i det daglige arbejde. Jeg vuffer lidt en gang i mellem for at vise, at jeg er med, og logrer venligt, hvis man vil klø mig bag øret. Men kommer der en trussel udefra, eller er der nogen, der piller ved foreningens grundværdier, så rejser jeg børster og knurrer. Den slags skal ikke ske, mens jeg holder vagt.”

 

Jespers engagement og dedikation til foreningen kan bedst beskrives med en anekdote fra tidligere landsformand Marttin Stewart Nielsen:

 

”På foreningens allerførste ølfestival, der blev afholdt i 2001 i Remisen på Østerbro, havde festivalledelsen i den grad undervurderet behovet for antallet af toiletter. Gode råd var dyre, men Jesper havde en idé. Remisen fungerede som sportshal og derfor blev løsningen, at der i området med brusere blev opstillet et stort antal 20 liters dunke med en tragt i hver. Så kunne alle mændene anvende det som pissoir. Men dunkene skulle tømmes – og Jesper tog frivilligt opgaven på sig, hvilket aftvang stor respekt hos både gæster og alle de andre frivillige.”


 

Den indstilling er unik i foreningslivet, og i Danske Ølentusiaster findes der kun én Jesper Farbøl.

Æresmedlemmer i Danske Ølentusiaster

Ritt Bjerregaard

Klemme

Carsten Berthelsen

Torben Matthews

Torben Steenberg

Æresmedlem

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere