Nyheder

Nyhed

Bloggerfællesskab modtager ølpris

BeerbloggersDK modtager Den Danske Ølpris for at samle og styrke formidlingen af øl i Danmark


Del nyhed :

BeerbloggersDK modtager Danske Ølentusiasters Danske Ølpris for deres utrættelige arbejde med formidling om og med øl. Prisuddelingen foregik ved Danske Ølentusiasters generalforsamling, hvorfor repræsentanter fra BeerbloggersDK, Anders Seistrup, Thor B. Abildgaard, Niels Kristian Skjærbæk og Anders Ousen modtog stor klapsalve og masser af højt skum fra de tilstedeværende DØE-medlemmer.

 

BeerbloggersDK startede tilbage i 2019, hvor en gruppe af ølbloggere – nogle garvede, andre nye på ølrejsen – gik sammen om at styrke formidlingen om øl og for at finde et fællesskab på tværs af Danmark, der kunne mødes om øllet, om det så var virtuelt eller i den virkelige verden.

 

”De startede nok som enkeltpersoner hver for sig,” fortæller landsformand for Danske Ølentusiaster Klaus Rehkopff. ”De startede måske som ’influencere’, nysgerrige eller blot passionerede øldrikkere. Nu er de et fællesskab, hvor de formidler samlet.”

 

På deres hjemmeside skriver BeerbloggersDK om deres formål: ’Vi ønsker at debattere og bidrage til de gode øloplevelser både for nybegynderen, der netop har taget de første skridt på sin ølrejse, og for ølnørden, der gerne vil udfordres og holdes opdateret på det nyeste og mest spændende øl.’ ”Så de lever i den grad op til ølprisens beskrivelse”, fastslår Klaus Rehkopff.

 

En anden af ølbloggerne fra BeerbloggersDK er Niklas Scharnowsky Dietz, som er meget glad for prisen:

 

”Først og fremmest er det anerkendelsen, der betyder meget for os. Og det kommer på et tidspunkt, hvor vi står lige midt i en brydningstid; hvor vi skal finde ud af, hvad skal der ske fremadrettet. Så på den måde, så kommer det meget belejligt, for det er på en eller anden måde et punktum for den indsats, der har været. Og nu skal vi så have åbnet op for, hvad det her ellers kan blive til.”

 

BeerbloggersDK modtager med prisen 10.000 kroner. Penge, som de vil tænke sig grundigt om, før de bruger, men målet er alligevel klart. ”Det er, at pengene på en eller anden måde skal skydes tilbage ind i branchen. F.eks. at gå sammen med nogle bryggere om at få lavet en øl, hvor overskuddet går til velgørende formål.”

 

Sidste gang prisen blev uddelt var i 2021, hvor Royal Unibrews initiativ, Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning, vandt. Andre vindere gennem tiden har været ølskribent Carsten Berthelsen, de oprindelige bagmænd bag konceptet Ølfestival og tidligere brygger ved Thisted Bryghus Peter Klemmensen.

Den Danske Ølpris
BeerbloggersDK
ølblogger

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere