Lokalafdeling Djursland

Nyhed

Danmarks bedste blindsmagere er fra Rødovre

Lørdag den 15. april kæmpede lokalafdelinger fra hele landet om sejren ved DM i Blindsmagning 2023.


Del nyhed :

Der var kamp til stregen, da kun et enkelt point afgjorde hvilken lokalafdeling, der løb med sejren ved dette års DM i Blindsmagning. Lokalafdeling Rødovre vandt med imponerende 10 ud af 13 rigtige. Det var ét point bedre end sidste års vindere fra Randers, der fik 9 point. Roskilde, København Nord og Horsens fik alle 7 point, og måtte altså dele 3. pladsen.

 

DM i Blindsmagning blev afholdt på Anarkist Beer & Food Lab i Odense, hvor lokalafdelinger fra hele landet op til konkurrencen var blevet opfordret til at tilmelde deres bedst ølsmagere.

 

Nogle af lokalafdelingerne havde trænet og afholdt indledende smagninger i lokalafdelingerne, og det kunne ses på resultaterne, hvor der var mange korrekte gæt undervejs.

 

Sidste års vindere fra lokalafdeling Randers gættede 9 ud af 13 øl, præcis som de gjorde i 2022, hvor de blev danmarks mestre, men i år var det ikke nok. Lokalafdeling Rødovres udsendinge svarede nemlig rigtigt på imponerende 10 ud af 13 øl. 

 

Lokalafdeling Rødovres hold bestod af Leif Høxbroe, Kasper Olesen og Peter Juul Nielsen.

DM i Blindsmagning
DØE
DØE Rødovre

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere