Danmarks ølbyer

En rejse rundt til Danmarks ølbyer! Lyder det ikke forjættende? Her vil de fleste tænke på byer som Odense, Refsvindinge, Århus, Herslev osv., osv., men det er ikke disse byer, denne artikel handler om. Derimod byer i Danmark, der hedder noget med øl, og dem er der faktisk nogle stykker af.

Hvorfor hedder de noget med øl? Har der været bryggerier? Findes der godt øl på stedet eller betyder øl slet ikke øl? Det vil jeg prøve at finde ud af. Så hen og slå op i Kort og Matrikelstyrelsens kort over Danmark. Indholdsregisteret afslører mere end 20 byer, skove og åer, hvor navnet starter med øl. Nu har jeg kun en uge til projektet, så jeg vælger i første omgang at koncentrere mig om byer. En rute bliver planlagt, overnatninger bestilt og således klar til udfordringerne starter jeg bilen hjemme fra Allerød. Nu burde en sådan tur jo inkludere en chauffør, hvis godt øl skulle dukke op, men det problem må løses hen ad vejen.

Butikkens ølmand

Det første stop må blive Ølsted i Nordsjælland. Jeg vælger de små veje, og pludselig ser jeg et skilt hvor teksten umiddelbart forekommer interessant. "Øllingegaard" står der, men da jeg nærmer mig, ser jeg, at underteksten er "økologisk landbrug og mejeri". Nu kan det selvfølgelig være, at de dyrker maltbyg, men jeg udelukker straks enhver tanke om, at milk stout er på programmet, så hurtigt videre.

Snart dukker Ølsted op, lunt placeret i læ af Strø Bjerge. Vejret er ikke på min side. En mild sommerregn, men så er det jeg tænker på: "Uden vand intet øl", så jeg accepterer vejrets luner. Navnet Ølsted viser sig at kunne have flere betydninger: "Bebyggelsesstedet hvor de har (godt, dårligt, meget o.l.) øl" eller "bebyggelsesstedet ved det langstrakte terræn". Som ølentusiast håber jeg selvfølgelig på den første betydning, og da i dets positive betydning.

På Superbrugsens parkeringsplads finder jeg plads, sætter bilen og går indenfor. I kiosken ser jeg køleskabet med øl. Næsten tomt og med et sparsomt udvalg af dansk mainstream øl. Om det er for at narre ølentusiaster ved jeg ikke, men da jeg kommer ind i butikken, bliver jeg varm om hjertet.

Over fryserne og på reolen står øl ved øl. Dansk, udenlandsk, fra store bryggerier og fra mikrobryggerier. Jeg tæller, men der går hele tiden »ged i det« for nye hylder dukker op, så jeg opgiver. Det er nemmere at spørge butikkens "ølmand". Han ved det imidlertid ikke, men vi bliver enige om ca. 200 ølmærker. Ikke ringe for en by med små 700 husstande.

I butikken finder jeg også byens posthus. Her fortæller de, at de meget tit får breve til borgere i Ølsted, ikke dette Ølsted, men Ølsted i Jylland. Jeg begynder allerede at drømme! Mon Jyllands Ølsted kan leve op til Sjællands?

Udenfor regner det stadig mildt, men frokosttiden nærmer sig, og så må Ølsted Kro være stedet. Kroen lyser op i byen med en farve som minder om lyserød belgisk frugtøl, men der ser nu lidt mørkt ud. Åbningstider reklameres der ikke med, men pludselig går en dør op, og kroens værtinde, formoder jeg, fortæller, at frokost kun serveres i weekenden. Andre dage åbnes først kl. 17. Lidt ærgerligt, men måske forståeligt. Jeg møder nemlig ikke mange på min vandring rundt i byen. Derfor finder jeg heller ikke ud af deres øludvalg, men Tuborg's kendte plakat med den tørstige mand troner i indkørslen, så jeg tror, at det har en vis indflydelse på mulighederne.

Tilbage til bilen på Brugsens p-plads. En kunde er ved at tømme bagagerummet på sin bil for ølkasser med tomme flasker. Pokaløl og Tuborg står der på dem. Det gør der sikkert også, når hun kommer ud med fyldte flasker, men jeg håber, at jeg tager fejl, så hun i det mindste sniger et par af de 198 andre ølmærker med hjem.

Fladtrykte dåser

Så kører jeg mod syd uden vejret af den grund bliver bedre. Ølstykke er næste mål. Jeg finder snart ud af, at der ikke findes "et Ølstykke", men mange "Ølstykker". Ølstykke Nord, Syd, Øst, Vest og også Ølstykke C. Jeg finder dog ikke ud af om dette "C" står for City eller Centrum. Hvor er Gl. Ølstykke for resten blevet af? I følge kortet er det Ølstykke Øst. Nå, jeg må ud i regnen igen og finde et sted at spise frokost. På hovedgaden finder jeg en café, som har lukket. Det er jo mandag. Så er der kebab og pizzaer tilbage, men det siger mig altså ikke noget til frokost. Øl ser jeg ikke meget af. Kun nogle fladtrykte dåser minder mig om øllets eksistens. Har navnet Ølstykke i det hele taget noget med øl at gøre? Faktisk ikke! Ølstykke kommer af "Ølëfs tætte skov", hvor Ølëf er et mandsnavn.

Men hov, der er jo noget om, at Ølstykke har haft et bryggeri. Ganske vist er det lukket i slutningen af 30’erne, men i Gl. Ølstykke finder jeg Bryggertorvet, et lille butikscenter. Igen kigger jeg indenfor i Brugsen. Jeg ved nemlig fra min barndom, at man altid kan spørge i Brugsen, hvis man skal vide noget om det lokale. De venlige medarbejdere bliver dog mig svar skyldig. Jeg finder senere ud af, at Bryggertorvet er opkaldt efter et bryggeri, drevet af Mads Rasmus Pedersen. Han bryggede øl på Stendalgaard som også blev kaldt Bryggergården. Bryggeriet er lukket for mange år siden, og omkring 1970 blev gården revet ned for at give plads til en ny brugsforening. Og hvad var mere naturligt end at kalde en nærliggende plads for Bryggetorvet.

Inden jeg forlader Brugsen må jeg dog lige kigge på øludvalget. Omkring 100 ølmærker på hylderne. Udmærket! Tæt på Bryggertorvet ligger Gl. Ølstykke Kro. Udenfor står et skilt. »Alt optaget«! Det er lidt mystisk, for der er intet lys at se indefra. Måske er det sortseere, der har generalforsamling! Så frokost i dag? Ikke muligt. Jeg vil køre hjem og pakke til de næste dage, og hjemme er der ikke mandagslukket eller "Alt optaget", så en frokost i selskab med en brown ale fra Ølfabrikken fuldender den første dag.

Øllet lader vente på sig

Det første mål for dag 2 er Ølsemagle. Det går hurtigt sydover fra Allerød, og da myldretidstrafikken her omkring København for længst er overstået, er det snart tid at køre af ved afkørsel 31. Ad små veje går det, og snart dukker Ølsemagle op. Jeg parkerer ved kirken. Hvor der er en kirke, er der også tit en kro, men ikke her. I det hele taget ser det ikke ud, som om der er noget som helst handelsliv. Jeg går en tur gennem byen, og i dag er vejret med mig, men desværre er der ingen steder, jeg kan få slukket tørsten. Måske lever Ølsemagle bare op til sit navn, der kommer af Ølefshøghe, dvs. Ølefs høj. Nu er han der igen denne Ølef som også spøger i Ølstykkes navn. Sikkert et almindeligt navn i forne tider.

Jeg træffer en beboer, som luger haven, mens hunden ser til. "Nej", siger hun, "Brugsen er lukket for mange år siden, så vi må købe øl i den nærliggende by". Jeg vil selvfølgelig vide, hvilke øl hun køber? "Ja det er noget fra et stort bryggeri", betror hun mig, "men hvis min mand får øje på spændende øl, kan der godt ryge et par stykker af dem i indkøbsvognen".

Tilbage ved bilen kan jeg konstatere, at det største drama, jeg har oplevet i Ølsemagle, er to katte, der slås. En stille by vil du sikkert konkludere. Nej, bestemt ikke! Det sørger nogle håndværkere for. De arbejder med at restaurere kirken. Tidens hit hamrer ud fra stilladset, der omgiver kirken.

Få ølturister

Nå, jeg må videre, men behøver ikke køre langt. Ølby ligger tæt ved. Gl. Ølby er det vel, for på den anden side af motorvejen ligger også Ølby eller Ølby Lyng, som det rettelig hedder. Men jeg vælger at blive her og går en tur gennem byen. Jeg tror ikke, der kommer mange ølturister her, men det er forståeligt, for igen er jeg havnet i en by uden forretninger. Dvs. der er dog et autoværksted og en bilhandel, men de har vist ikke noget med øl at gøre. Arkitekturen på flere af husene afslører dog, at det tidligere har været muligt at købe øl her.

Ølby betyder ligesom Ølsted, byen, hvor de har (godt, meget, dårligt o.l) øl. Hvis det er rigtigt, gemmer de det godt denne lune sommerdag. Også Ølby er stille, og kun bilers susen afsted giver lidt liv. Måske skyldes det, at jeg besøger byen ved middagstid, så beboerne sidder nok derinde og lader ølturister være ølturister.

Så starter jeg igen mod dagens sidste mål, Øllerup, som jeg finder nordvest for Næstved. Byen viser sig at være den indtil nu mindste ølby, jeg har besøgt. tre gårde og et hus! Det giver sig også udslag i, at den stedlige kommune ikke har villet ofre et byzoneskilt på Øllerup. Og nu har jeg ellers fotograferet alle de øvrige "ølbyzoneskilte"! Jeg ser mig om efter et egnet sted at sætte bilen, så jeg kan tage den snart traditionelle gåtur gennem byen, men kommer hurtigt på andre tanker. I Øllerup lugter der nemlig ikke af øl. Derimod er der en kraftig gæring i en gylletank, og da mit ekspeditionsudstyr ikke omfatter næseklemme, opgiver jeg mit forehavende. Jeg må ud af byen igen og finde et vejviserskilt, som må være stand-in for byzoneskiltet.

Øllerup har altså intet med øl at gøre. Navnet kommer af, og hold nu fast, Wiflæthorp, hvilket vil sige Wïflis udflytterbebyggelse. Wï (Wi) er her som i visse andre navne udviklet til "u", som har fået den meget udbredte sjællandske udvikling til "ø" foran "l". Ak ja! Skindet bedrager! 3 ølbyer, men ingen spor af øl. Jeg håber på bedre held i morgen.

Det lysner

Jeg er nu nået ned til det flade Lolland, og kursen er sat mod Øllebølle. Onde tunger påstår, at stiller man sig op på en ølkasse, vil man kunne se hele Lolland. Jeg prøver! Det passer ikke, men måske er min ølkasse ikke stor nok.

Øllebølle ligner gårsdagens ølbyer. Store gårde og huse udgør byen. Øl? Nej stadig intet spor. Måske skal der særlige omstændigheder til. Øllebølle betyder nemlig "udflyttergården ved den dampende mose", formodentlig med relation til mosen nordvest for byen. Som bekendt brygger mosekonen, men tilsynelandende er det længe siden, for en ølørken, det er Øllebølle, så jeg skynder mig videre.

Fire byer uden øl! Det er ikke godt for helbredet! Jeg sætter kursen mod Jylland, men først skal jeg sejle til Langeland. "Skibsøl? Nej desværre", siger damen i skibets cafeteria. "Det fører vi ikke" Ærgerligt! Jeg springer Fyn over "ølbymæsssigt" (det må vente til hjemturen) og fortsætter op til nord for Vejle, hvor Ølsted igen er navnet. Fra den gamle hovedvej drejer jeg ind i byen, og se, der er byens købmand. Desværre er butikken lukket og tom. Snydt! Jeg går en tur. Måske er der andre muligheder. Uden for et hus står en ølbænk, men jeg sætter mig ikke. Kassen under sædet er sikkert tom. Ikke meget sker i byen, men pludselig dukker en af de lokale op. Han fortæller mig, at købmanden lukkede for to år siden, og det var byens sidste butik. Derfor kører han til Løsning eller Horsens, når han skal købe øl. Hans favorit er Tuborg. "Det ved man, hvad er", siger han, og det har han jo så inderligt ret i.

Skulle der nu være en ølentusiast, der vil springe ud som ølhandler, så er der altså en butik ledig i Ølsted. Det er da noget af en adresse, og så kunne byen igen leve op til betydningen af sit navn »Byen med det gode øl«. Jeg triller langsomt ud af byen. Fem ølbyer uden øl. Depressionen tager til!

Næste mål er Ølholm. Navnet kommer af Øthleholm, hvor Øthle har betydningen "øgle". Med andre ord, "holmen med firbenene". Jeg skruer dog ikke forventningen op til at finde noget a la Jurassic Park, og det viser sig også meget fornuftigt. Det eneste firbenede jeg ser, er en flok geder midt i byen.

Men ellers lysner det pludseligt. En Spar-købmand! Ind og kigge i butikken. Jo, øl har de da, men udvalget er ikke så stort. Dog har Jacobsens øl fundet vej, så jeg må have et par stykker med til at nyde i aften.

Købmanden er ikke den eneste butik. Også en slagter findes stadig, ligesom en række mindre virksomheder har til huse her. Byen ligger højt med udsigt over Østjylland, så har man altid drømt om et hus med udsigt, så er Ølholm en mulighed.

Nå, men jeg må videre og finde natlogi.

Store oplevelser

Efter et godt morgenmåltid med bl.a. brunsviger (det glæder jo en gammel fynbo) går turen mod nord, og i nærheden af Struer finder jeg Ølby. I min omtale af Ølby ved Køge skrev jeg, at det betyder byen med meget, godt øl. Det kan det også betyde her, men i Jylland kan det også have en anden betydning. Øl med langt "ø" betyder rem, så Ølby kan altså også være byen på, ved det remformede (langstrakte) terræn.

Jeg kører ind i byen, som ligner mange andre landsbyer, hvor butikkerne forlængst er lukkede. Bilen parkerer jeg igen ved kirken, og jeg møder graveren, som har travlt med at fjerne ukrudt. Vi snakker lidt om byen og dens kedelige udvikling, og vi drøfter også bynavnet.

Øl med i graven

Han fortæller, at der har været en hellige kilde på stedet, og derfor byggede man i 1100-tallet kirken. Mange søgte helbredelse på stedet, og måske har det også givet initiativrige folk den gode idé at sælge øl til pilgrimmene. Øllet har sikkert virket mere helbredende end vandet, og derfor har byen så fået navnet Ølby efter det gode øl. En interessant teori!

Graveren holder sig til Hof, og han fortæller en sandfærdig historie fra "Landbygraveren" om Hof.

"På Fyn døde for mange år siden en murer, og hans favoritøl var også Hof. Ved begravelsen bad den nærmeste familie alle om at forlade kirken, inden kisten skulle bæres ud. Man ville gerne tage en sidste afsked. Da familien var alene, skruede de låget af kisten, og satte så mange Hof, der var plads til ned i kisten. Låget blev sat på igen, og kisten blev båret ud under sprød flaskeklirren. Ingen tog anstød af dette. De viste godt, hvad mureren holdt af".

Smukkere kan det næsten ikke gøres! Således opløftet af den gode historie tager jeg afsked med Ølby og kører mod syd. Undervejs passerer jeg Ølgryde Plantage, men den vil jeg kigge på en anden gang.

Nær Ringkøbing ligger Ølstrup. Midt i byen finder jeg Brugsen. Den ser relativt nybygget ud, og jeg går inden for. Øludvalget er ikke overvældende, men hvad er det? En Malonne fra Brasserie Malonne! Jeg har faktisk aldrig set eller smagt den øl før. Og så er den endda på tilbud! Ned i kurven med den. I butikken finder jeg også et par køleskabe. Et til øl og et til sodavand. I "vandskabet" troner et par "blå royal", men de har jo også tilnavnet "blå cola", så det er nok derfor.

Driftige mennesker

Ølstrup er opkaldt efter Ølëf, det samme navn som også ligger til grund for Ølstykke og Ølsemagle, så vi har altså her igen Ølëfs udflytterbebyggelse. Det lader til, at disse Ølëf'er har været driftige mennesker, som har søgt nye græsgange uden for de gamle, beskyttende landsbyer.

Uden for Ølstrup Brugs er der et stor monument med form som en flinteøkse. Det er et minde om de mange gravhøje på egnen, og på en informationstavle ved monumentet læser jeg, at Ølstrup Kirke er et besøg værd. Altertavlen er nemlig malet af Emil Nolde, og værket er hans første billede med bibelsk motiv. Jeg er overrasket over at finde en "Nolde" her, så det må jeg se. Et prægtigt billede med Jesus og to af hans disciple.

Det tegner til at blive en god dag i dag. En god historie og en overraskende kunstoplevelse! Så ved godt mod sætter jeg kursen mod Ølgod. 

Jeg vil umiddelbart tro, at Ølgod betyder noget med godt øl, men sådan forholder det sig ikke. Første stavelse Øl er lige til, men "god" i forbindelse med et bynavn, kender man ikke betydningen af.

Jeg ved, at der tidligere har været et bryggeri i byen. Måske kan jeg finde spor af det. Jeg går på biblioteket. Det er sikkert et godt sted at begynde. En venlig dame hører på mit ønske, og hun mener, at der har stået noget om det i et lokalt årsskrift fra Lokalhistorisk forening. Jeg kigger bladene igennem, men det nærmeste jeg kommer, er noget om et brændevinsbrænderi. I en bog med gamle billeder finder jeg de første spor – et billede fra Bjergegade, hvor bryggeriet lå. Bryggeriet ses nu ikke tydeligt. Billedet fokuserer mere på huset, hvor afholdsforeningen "Enighedens Prøve" har hjemme. Det er i det hele taget mit indtryk, at afholdsbevægelsen har stået stærkt i byen, og det har måske været medvirkende til at det sidste bryggeri lukkede omkring starten af 2. verdenskrig.

Mens jeg står og kigger i disse interessante bøger, vender bibliotekaren tilbage. Hun har kontaktet museumslederen for Ølgod Museum, og hun er ved finde noget materiale frem fra lokalarkivet. En æske indeholder bl.a. gældsbreve på lån optaget af Chresten Sørensen til etablering af Ølgod Ølbryggeri.

Lånet er ydet mod pant i bl.a. 450 ølankre. Der er billeder og skitser over bryggeriets indretning. Og det viser sig, at der faktisk har været to bryggerier i byen. Desuden er der en historie om en mand, der bryggede "sort".

I 1895 rejses der en sag mod insider A. H. Christensen. Han sælger skattefrit øl uden næringsbevis og idømmes en bøde på 30 kr. Den tiltalte svarer umiddelbart, at produktionen er ophørt, for det kan ikke svare sig, og i øvrigt ejer han intet. Herredsfogeden indstiller derfor til, at bøden eftergives, da A. H. Christensen i øvrigt er en brav og stræbsom mand, der lever i stor fattigdom. Bøden frafaldes!

Jeg takker bibliotek og museum for deres hjælpsomhed. Nu må jeg på besøg i Bjergegade. Og minsandten! Bygningen findes. I dag indrettet til boliger, men teksten Ølgod Ølbryggeri står stadig på facaden.

Nå, men det er vist på tide at finde ud af, hvad Ølgod kan byde på af øl i dag. Jeg går ind på byens hotel. Det er tomt i restauranten, men jeg hører dog aktivitet i køkkenet. Intet sker! Nå, der er en knap, jeg skal trykke på for betjening. "Ding-dong", siger det, men det er kun mig, der hører det, så jeg forlader hotellet igen.
Så finder jeg frem til Torvets købmand.

Et pænt udvalg af danske og udenlandsk øl, 50-60 slags vil jeg tro. Tæt på ligger Super Brugsen, og her er udvalget på 100-120 forskellige øl. Ølgod behøver således ikke at tørste. Dagen er snart gået – en rigtig god dag.

Nyt bryggeri?
I dag skal turen gå mod øst, og første stop er Ølsted ved Århus. Jeg behøver vist snart ikke længere fortælle, hvad navnet Ølsted kommer af, for det er den 3. by med det navn på min rejse. Jeg kører ind i byen og gør klar til en gåtur. Snart møder jeg et par mennesker som står og snakker sammen. Jeg hilser og fortæller, hvorfor jeg er kommet til Ølsted. "Kan man købe øl her?", spørger jeg. "Nej", siger manden, "men jeg er vis på, at der findes masser af øl her i byen. Men hvis du ellers vil vide noget om Ølsted, er du kommet til den rette, for Aase, der står her, har boet i Ølsted det meste af sit liv". Aase inviterer mig inden for på en øl. Det skulle jo nødigt hedde sig, at der ikke findes øl i Ølsted. Hun fortæller, at der tidligere har været både brugs og købmand, og at hun er udlært i Brugsen i Ølsted. I tre år har hun også arbejdet i brugsen i Svendborg. Det var dengang, der var 50 øl i en kasse, men Aase kunne godt bære to kasser ad gangen – 12 trin på til butikken! Imponerende, synes jeg. Aase har rejst meget bl.a. til USA, hvor hun smagte på Budweiser. Det var nu ikke noget at skrive om. Så kan hun bedre lide en Leffe, som hun også har smagt.

I dag køber Aase sine øl i brugsen i Trige. Normalt er det Odin Pilsner, men kommer hun til Bilka eller Føtex, så har de jo også billige øl, og så er det dem, der ryger i indkøbsvognen. Hun betror mig, at hun godt kan lide øl, og det har jeg stor forståelse for.

Og så fortæller Aase mig, at der længere nede i byen er bygget nogle træhuse, og at beboerne der pusler med tanken om at brygge øl. Det lyder interessant i en ølentusiast's øre, så jeg takker Aase for øl og en hyggelig snak og begiver mig ned til de omtalte huse. Jeg er heldig. En dør går op, og en af beboerne kommer ud. Jeg spørger om der er hold i snakken, og det bekræfter han. Det har dog lidt lange udsigter. De har købt noget udstyr, men skal først have bygget et værksted, hvor brygningen skal foregå. Vi skal nok forvente, at der går et par år inden det første bryg er klar. Spændende bliver det den dag, Ølsted kan leve op til sit navn, som byen med det gode øl.

Passer ikke til pizza

Turen går nu mod nord til Ølst. Byen ligger ved den gamle hovedvej mellem Århus og Randers. Der var intet byzoneskilt ved hovedvejen (kun et af de gamle blå), så jeg drejer ned i byen og fortsætter igennem. Heldigvis finder jeg hvad jeg søger. Nå, jeg fotograferer, og imens dukker en af de lokale op. Han er i gang med at male, men vi får os en lille sludder. Købmanden i byen er lukket for længe siden. Nu er der bilhandel i stedet for.

Hans foretrukne ølmærke er Thor. Vi er vel nær Randers, men hans kone overrasker ham af og til med forskellige øludfordringer. "Hun har lige købt en stout til mig. Den passer vist ikke så godt til pizza, så jeg vil gemme den til i aften", siger han. Og det er nok en god idé!

Ølst betyder bebyggelsesstedet ved den langstrakte forhøjning, dvs. det samme som en af de to mulige betydninger af Ølby ved Struer. Så jeg behøver ikke at fortvivle over, at der ikke kan købes øl i Ølst. Navnet har intet med øl af gøre.

Jeg fortsætter længere mod nord og forvilder mig ud på ganske små veje, hvor asfalt er et ukendt begreb, og markvejen er særdeles ujævn. Heldigvis dukker civilisationen op igen, og snart er jeg i Øls. Det vil sige, det er meget svært af konstatere, om det overhovedet er Øls. Byen består af ganske få huse og gårde, så byen deler skæbne med Øllerup. Intet byzoneskilt. Ved kirken konstaterer jeg, at det er Øls kirke, så jeg er på rette spor.

Øls betyder »næsset, hvor der er øl«. Det ser jeg nu ikke så meget til, og jeg har et problem. Intet byzoneskilt! Jeg må søge i omegnen og kører derfor til Brøndum (altså byen – ikke snapsen), og der finder jeg vejviserskiltet "2 km til Øls". Min "ølnavneskiltesamling" er intakt.

En rejse er til ende

Så mangler jeg kun én by, Ølsted på Fyn. Byen ligger i det frodige Midtfyn. Den har lidt samme skæbne som mange af de andre ølbyer. Ingen butikker er tilbage, men der foregår en del nybyggeri og restaurering af ældre huse. En flaskecontainer vidner om, at det ikke kun er vand, der drikkes i byen. Men byen er denne middagsstund rolig og stille, og jeg møder ingen på min vej.

Og nu vil alle jo tro, at Ølsted som sædvanlig betyder byen med meget, godt øl, men sådan er det ikke på Fyn. I ældre form hed byen "Øthelstathen", som kommer af ordet øddel, der betyder "kostald" eller i en ældre betydning "gødning, ajle", d.v.s. bebyggelsesstedet med kostalden. Og det navn lever byen helt op til.

Ingen synlige øl i Ølsted, men kun 3 km herfra ligger Brobyværk, hvor Midtfyns Bryghus brygger deres skotske øl. Jeg besøger bryggeriet og køber nogle øl. Så vil jeg i aften fejre, at jeg nu har besøgt 15 danske ølbyer. Er det så dem alle? Ja, jeg har koncentreret mig om byer, hvor "øl" var første stavelse eller i første stavelse. Så Øland og Ølund falder ikke ind under denne kategori.

En rejse er til ende, en rejse med mange gode og uventede oplevelser.

Denne artikel er oprindeligt bragt i ØLentusiasten nr. 28. Se alle udgaver af ØLentusiasten her.