De er glade på Fanø i disse dage, for Fanø Bryghus har modtaget prisen som Årets Danske Bryggeri 2021. Ikke mindst brygmester Steve Rold og direktricen Sofie Jansen har svært ved at få armene ned.
For brygmesteren betyder titlen noget særligt, fordi det er en pris for hele bryggeriet og ikke kun øllet eller bryggeren.
“På den måde er det en anerkendelse af hele bryggeriet”, siger Steve Rold og uddyber: “Vores taproom, vores kundeservice, og det produkt, der kommer ud og de bryggere, der laver det. På den måde kan vi alle her på Fanø Bryghus være stolte af prisen.”
Sofie Jansen stemmer i:
“Man arbejder hver dag med øl, oplevelser og gæster, og så det er dejligt at få af vide, at det rammer folk derude, og at man er på vej. Så det er en opmuntring til at blive endnu bedre til det vi gør. Det giver blod på tanden.”
Alligevel overrasker det Steve, at et lille bryggeri på Fanø kan vinde sådan en pris.
“Vi er ikke så let tilgængelige, for vi er et lille bryggeri, der sælger det meste af vores øl enten fra bryggeriet eller i Esbjerg. Så man er lidt nødt til aktivt at opsøge os for at finde ud af, hvad vi laver. Så når folk taler om Fanø Bryghus, så tror jeg for det meste, at det er fordi, de har været her (på bryghuset, red.) og har haft en god oplevelse.”
Vi er en destination med et bryggeri og ikke et destinationsbryggeri
Historien om Fanø Bryghus
Bryghusets historie går tilbage til 2006, hvor det åbnede som en gruppe-investering for Fanø, men det var kun åbent et års tid og blev så købt af en ny ejerkreds med Nørrebro Bryghus i spidsen for driften. De første par år derefter var Fanø for det meste et kontraktbryggeri, hvor der blev brygget for blandt andre Evil Twin og Mikkeller. Med tiden gik de dog over til mere og mere at brygge craft beer. Fanø Bryghus har dog fra begyndelsen haft succes med øllen Fanø Rav, som stadig brygges i dag.
Med en ny ejerkreds i 2018 af lokale forretningsmænd med en lokal interesse, fik brygkarrene dog noget lidt andet indhold. Steve fortæller:
“De nye ejere var villige til lade os tage tøjlerne, og virkelig brygge de øl, som vi havde lyst til og sælge dem, som vi havde lyst til. Der fik vi et nyt fokus på det at sælge øl og på kundeservice. Det er noget, man kan smage i de øl, vi sender ud nu.”
“Sidenhen er vores taproom også blevet renoveret, og det er virkelig blevet et sted, som man har lyst til at komme. Nu har det sit eget liv, og det giver os mulighed for at introducere folk til vores øl i et varmt og venligt miljø.”
Også i produktionen har bryggerne fået mere frie tøjler, og de er blandt andet begyndt at udforske fadlagrede øl og nye samarbejder. Sidst men ikke mindst har designprocessen givet mere kreative etiketter, der fortæller historien om, eller i hvert fald forbinder øllen med Fanø og Danmark.
Med rod i dansk kultur
Noget af det særlige ved Fanø Bryghus er, hvor de er placeret. Fanø ligger ud for Esbjerg og det kræver en lille færgetur for at besøge bryghuset.
“Vi er en destination med et bryggeri og ikke et destinationsbryggeri”, siger Steve.
“Vi skal have større fokus på kundeoplevelsen, for når vi ligger på en lille ø, så kommer folk også, fordi der ikke er så mange andre steder at tage hen. Og de skal også have en god oplevelse. Derfor har vi også en bred vifte af øl, og vi producerer måske mellem 40-50 forskellige typer af øl om året.”
“Folk kommer for strandene og sommerhusene, og vi er ikke nr. 1 på listen for alle, som kommer her. Men vi er blevet en af de ting, som man skal opleve på Fanø, så vi skal være klar til alle slags gæster. For folk er på øen en uge ad gangen. Vi har ikke så mange, der kommer på endagsture.”
Sofie Jansen er også meget bevidst om, hvilket ansvar det indebærer at ligge på en lille ø som Fanø:
“Vi er også nødt til at have fokus på og respekt for Fanøs kultur. Det er ikke kun et bryggeri – det er Fanøs bryggeri. Så vi er meget bevidste om, at vores hjerte banker for Fanø, og det kommer til udtryk både i de øl, vi laver, men også vore etiketter.”
For amerikanske – men også lidt danske – Steve fra det lille danske samfund i Elk Horn, Iowa, er der også noget helt særligt ved dansk kultur. Han har altid haft en dansk stolthed og en drøm om at bo i Danmark. Og nu efter mere end seks år i Danmark har bryghuset hjulpet ham med at blive ordentligt integreret.
“Jo mere jeg kan rodfæste øllene i Fanø og komme med koncepter bag danske ord eller begivenheder, og bruge det som inspiration for øllene eller ingredienserne, jo mere hjælper det mig til at blive integreret.”
“F.eks. er kvinden på Red Wedding i en traditionel bryllupsdragt fra Fanø. Kaffepuncher er inspireret af kaffepunch. Og vi bryggede Økuller med Beer Here – et andet ø-bryggeri. Vi prøver at have det sjovt, og mange idéer kommer fra mine “fisk på land”-agtige oplevelser i Danmark, når jeg oplever nye ting.”
Det virker næsten til, at Fanø Bryghus prøver at bringe Danmark til danskerne.
“Ja, minde dem om, hvad der er herude. Mange mennesker uden for landet ser Danmark som et idealistisk, socialistisk utopia med meget ren energi. Så for os er det vigtigt at vise, hvad Danmark også er.”
“Vi vil som bryggeri langt hellere ligge dybt i det danske marked, og blive set som et hårdt arbejdende dansk bryggeri end at have fokus på at komme ind på et internationalt marked, for lige nu er Danmark vores fokus og mål.”
Direktrice Sofie Jansen er hjemmevant i det vestjydske. Hun havde, før hun kom til Fanø Bryghus, sin egen restaurant i Esbjerg i 17 år, som hun solgte næsten samtidigt med, at Fanø søgte en ny direktør.
“Jeg vidste, hvordan man drak øl, og hvordan man solgte øl”, siger Sofie og Steve udbryder, at det var lige, hvad de stod og manglede. Med Sofie ved roret er der kommet fokus på kundeservice, og hun fungerer til daglig som bindeleddet til kunderne. Og selv siger Sofie, at hun stadig får sommerfugle i maven over at få lov til at arbejde i så kreativt et miljø, hvor alle hjælper og støtter hinanden.
Til slut har Steve en lille, pudsig historie. For det at vinde titlen som Årets Danske Bryggeri var faktisk en del af planen:
“Vi sad faktisk i bryggergruppen for et år siden, hvor jeg fik dem til at udfylde en femårsplan, og en af mine punkter var at vinde prisen som Årets Danske Bryggeri. For jeg troede, at det ville tage fem år! Så nu må jeg jo sætte nogle nye mål. Det var nemmere, end jeg troede – man skal bare skrive sine mål på et papir. Havde jeg vidst det, havde jeg gjort det for flere år siden”, siger Steve med alligevel en lidt udenlandsk humor.
