European Beer Consumers' Union (EBCU) har lanceret en ny undersøgelse, der sigter mod at indsamle indsigter fra ølforbrugere i hele Europa. Deres mission er at bedre forstå, hvilken information forbrugerne finder vigtig på øletiketter. De indsamlede data vil bidrage til at forme den måde, EBCU støtter industripartnere som Brewers of Europe på, samt hjælpe juridiske og politiske myndigheder med at træffe informerede beslutninger, når der skabes lovgivning vedrørende øletiketter.
Undersøgelsen er tilgængelig på 12 sprog, inklusive dansk, og det tager max fem minutter at svare på spørgsmålene. Undersøgelsen er anonym, og dine svar vil blive behandlet fortroligt. Der lukkes for undersøgelsen efter den 13. august.
Danske Ølentusiaster opfordrer alle ølforbrugere til at give deres mening til kende – din holdning betyder noget og vil bidrage til, hvordan information præsenteres på dine yndlingsøl.
Resultaterne af denne undersøgelse, vil bl.a. blive præsenteret under deres årlige reception i Bruxelles den 28. september.
Din deltagelse og dit bidrag til udviklingen af øletikettering i Europa.
Det mener Danske Ølentusiaster
Danske Ølentusiaster har udarbejdet et forbrugerpolitisk program, der skal viser, hvad vi kæmper for. Her er, hvad vi kæmper for mht. deklaration:
- DØE ønsker en udførlig deklaration af øl. Det gælder også fadøl på udskænkningssteder.
- DØE ønsker at deklaration af øl og andre alkoholholdige drikkevarer fuldt ud bliver omfattet af de regler, der gælder for deklaration af fødevarer. Kravene til deklaration af øl skal derfor udvides til at omfatte næringsindhold, fuldstændig ingrediensliste og allergener.
Derudover skal der på deklarationerne af øl være følgende informationer: Produktionsdato og - sted, tappedato og -sted, bedst før-dato, mængdeindhold, alkoholprocent, alkoholindhold opgjort som antal genstande. Desuden skal bryggeriets ejerforhold påføres, hvis bryggeriet ikke er uafhængigt/selvstændigt i forhold til andre bryggerier. - Der bør være en beskrivelse af øllets smagsmæssige profil herunder angivelse af type.
- Der skal være samme krav til deklaration af danske såvel som importerede øl. De importerede øl skal mærkes efter danske forhold med samme definition af en genstand, etc.
- Det skal være tydeligt for forbrugeren, hvad pris og mængde er. Begreber som små og store fadøl skal erstattes af mængdeindhold.
- DØE støtter et mådeholdent forbrug, og anbefaler at dette bliver markeret på alle flasker med alkoholiske drikkevarer.