"Indstillingen sker med baggrund i den rivende udvikling bryggeriet har været igennem, i de seneste år. Bryggeriet fornyr sig kontinuerligt – laver nye, spændende bryg uden at gå på kompromis med kvaliteten og velsmagen."
"Ud over at brygge fantastisk godt øl er Ebeltoft Gårdbryggeri fantastisk dygtige til at formidle og udbrede deres budskaber og produkter til ølfans i hele Danmark; De laver spændende events og aktiviteter – giver mulighed for besøg på bryggeriet og er generelt rigtige dygtige til at formidle deres gode historier."
Lokalafdeling Haderslev anbefaler
"Bryggeriet formår at holde fast ved deres 'traditionelle' bryg på allerbedste vis – f.eks. deres Wildflower IPA er helt fantastisk."
Årets danske Bryggeri 2023 findes ved afstemning blandt Danske Ølentusiasters medlemmer i november. Hvert medlem må stemme én gang. Prisen overrækkes på det vindende bryggeri i december. Det er kun bryggerier, der er indstillet af en af Danske Ølentusiasters 49 lokalafdelinger, der er i opløbet til prisen.