Ølfestival 2021 i tal

Nyhed

Evil Twin flytter til vestkysten

Der er store planer for den kommende tid hos Jeppe Jarnit-Bjergsøs Evil Twin, der vil åbne bryggeri i Californien.


Del nyhed :

Foto: Signe Birck Photography

 

Ifølge Børsen tager Jeppe Jarnit-Bjergsø, stifter og ejer af Evil Twin, de næste skridt mod at skabe et nyt ølimperium på den amerikanske vestkyst. Planen er at åbne et bryggeri nord for Los Angeles, der skal kunne producere i omegnen af 2 millioner liter øl om året. 

 

Samtidig skal der efter planen åbnes syv barer i Californien, der skal være med til at aftage de store mængder øl, der bliver brygget. Det er hensigten, at det nye Evil Twin bryggeri skal søge mere mod simple øl  end vi ellers er vant til fra New York bryggeriet. 

 

“Det virker til, at ølverdenen og restaurationsbranchen går i retning af at perfektionere det simple. Se for eksempel Noma, der har lavet Popl og vil lave den bedste burger. Nu starter vi lidt forfra og vil perfektionere det simple,” siger Jeppe Jarnit-Bjergsø til Børsen.

 

New York bryggeriet og de to barer på den amerikanske østkyst vil de fortsat beholde, og Jeppe Jarnit-Bjergsø sætter sig dermed tungt på det amerikanske kontinent, efter tvillingebroderen Mikkel Bjergsø i sidste måned lukkede ned for sine sidste aktiviteter i Guds eget land.

Øl

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere