Trods det, at julebryg er ældre end julen selv, så er der ikke meget patina over nutidens julebryg, som er en moderne opfindelse.
Den første kommercielle juleøl så først dagens lys i 1896, og der var tale om en julehvidtøl, som hurtigt blev populær til risengrøden med sin søde, maltagtige smag.
Andre bryggerier så hurtigt fidusen, og i begyndelsen af 1900-tallet var der omkring 100 forskellige julehvidtøl. Men ingen ved med sikkerhed, om der var tale om særlige bryg op til højtiden, eller om man blot satte nisseetiketter på flaskerne.
Da mor lavede juleøl
Men øl har altid været forbundet til jul.I den tidlige middelalder var reglen, at der de 12 dage, som julen varede, skulle stå brød og et krus øl på bordet.
Efter reformationen1536 havde hver landsby med respekt for sig selv julestue i et af husene. Tjansen gik på skift mellem husene i perioden fra 3. juledag til kyndelmisse. Der blev leget julelege, og juleøl spillede en væsentlig rolle i den forbindelse.
I det gamle bondesamfund havde hver gård sin egen brygmester – nemlig moderen, der stod i bryggersets og bryggede øl. Øllet var ikke, som vi kender det i dag af pilsnertypen, men mindede mere om hvidtøl. Det vil sige en alkoholsvag og meget sødlig øl. Men når det var jul på landet, skulle øllet være lidt bedre end det daglige øl, så hun bryggede juleøllet lidt stærkere. Og det var vigtigt, at kvaliteten var i orden. Hvis ikke, fandt karlene på gården et andet sted at tjene. For juleøllet var den vigtigste af alle ølhøjtider.
Da skikken med at brygge øl ude på gårdene begyndte at dø ud i forrige århundrede, overtog bryggerierne traditionen.
Vikingernes skål
Sikkert er det dog, at øl i forbindelse med jul kan spores helt tilbage til vikingetiden. Godt nok kendte vikingerne ikke så meget til jul – som sådan – men fejrede i stedet vintersolhverv.
Herfra stammer to af de ældste oldnordiske ord – nemlig jul og skål. Og skålet blev der, for vikingerne afholdte særlige drikkegilder ved vintersol- hverv. Hver gang en viking sagde skål, var det i virkeligheden en tilbedelse til guderne.
På den måde er der faktisk en lige linie op til vor tids firmajulefrokoster, som jo også kan have karakter af drikkegilder.
Fynsk julebryg
Det var først i 1958, på det nu nedlagte Carlsminde Bryggeri i Nyborg, at den første stærke julebryg dukkede op. Med firmajulefrokosternes indtog i tresserne blev der skabt et marked for de stærke julebryg.
Albani sendte deres Blålys på markedet i 1960, Wiibroe kom med en julebryg i 1962, Thor med X-mas i 1969, Carlsberg 47 i 1972, Jule Tuborg 1981, Thisted bryghus i 1982, Slotsmøllens 24-12 i Kolding 1983, Albanis Rødhætte i 1987 og Blå X-mas kom i 1993. Sidste skud på stammen er Carls Jul fra Carlsberg der er fem år gammel og fra Thisted Bryghus kom Julefnug i 1997 og den økologiske JuleRen i 1998.
Provinsen, hvor højtidsbryggen har sine rødder, var i mange år førende på julebrygsområdet. Carlsberg 47 var oprindelig en jubilæumsøl i anledning af Carlsbergs 125 års jubilæum. I 1973 blev den så lanceret som første julebryg i Hovedstaden.
Den populære eller berygtede Snebajer fra Tuborg, der først lanceredes i 1981, har baggrund i en reklame for Grøn Tuborg. I 1980 lod Tuborg til en julekampagne for Grøn Tuborg fremstille en reklametegnefilm med julemanden og ølbilen. Den var så populær at Tuborg besluttede at udnytte det blåhvide univers til at lancere en julebryg.
Julepjank
Da Snebajeren kom på markedet var det startskudet til en masse julepjank udtænkt af de store bryggeriers marketingafdelinger. I den årlige lancering og frigivelse i november af X-mas, Blålys, Jule Tuborg og Carls Jul har bryggerierne forsøgt at overgå hinanden i tåbelig markedsføring. I flæng kan nævnes øl i papkartoner, kagedåser, spillende plastikflasker som ikke har meget med øl at gøre.
I gamle dage da der kun fandtes nisseøl til jul, var der anderledes pli. Først den 16. december kom nisseøllet på markedet og kun frem til 10. januar.
Indstil Snebajerens fremkomst havde X-mas været alene på markedet, når det drejede sig om en øl, i det der hed skatteklasse A (i dag skatteklasse 2). Alle andre julebryg var stærke julebryg. I løbet af 80’erne lancerede stort set alle bryggerier en julebryg i skatteklasse 2. En uskik, som af en jysk brygmester forklares med, at de lette julebryg er udviklet p.g.a de danske afgifter, således de kan komme på tilbud i super markederne.
En anden jysk brygmester har en gang belært undertegnede at de stærke øl til jul er julebryg, og at juleøl er hvidtøl.
Julen varer lige til påske
Men hvert år i december glæder jeg mig til januar. Ikke fordi julen så er overstået, den varer jo som bekendt til påske. Men umiddelbart efter årsskiftet kommer alle julebryg så meget på tilbud, at man ville være et ølentusiastisk skarn, hvis man ikke investerede nogle af sparepengene i god julebryg.
Denne artikel er oprindeligt bragt i ØLentusiasten nr. 9. Se alle udgaver af ØLentusiasten her.