Anchor Brewing blev etableret i 1896, og bliver i USA anerkendt som nationens første håndværksbryggeri. Fra sin lokation i San Fransisco har bryggeriet forkælet smagsløg verden over, men det er slut nu, skriver Anchor Brewing i en pressemeddelelse.
Der skal ikke længere brygges øl hos Anchor Brewing og forretningens aktiver er sat til salg. Bryggeriet, der i 2017 blev opkøbt af Sapporo, er ikke lykkedes med at finde en ny køber, på trods af flere forsøg det sidste år. Men det er stadig en mulighed, skriver de i meddelelsen.
Forpakning og distributionen af de allerede bryggede øl fortsætter indtil slutningen af juli, mens bryggeriets taproom er åbent ind til en gang i august.
Ifølge Anchor Brewing er produktionen faldet stødt efter Sapporos overtagelse, hvor man fra 2018 er gået fra 89.612 tønder (10,5 mio. liter) til 65.000 tønder (7,6 mio. liter)