For at komme i gang er de med i Coop Crowdfunding, hvor de i skrivende stund allerede har høstet 107,6% af ønskede 45.000 kroner – og der er hele 8 dage til at indsamle mere. Allerede to dage efter crowdfundingen var lanceret, var 40% af det ønskede beløb indløbet.
Kalvøens Bryggeri er etableret af en gruppe af mennesker – Jesper Olsen, Ole Rasmussen, Benny Nyvang Knudsen, Jesper Wittenburg og David Wittenburg – som har en fælles passion. Det er fem herrer, som er mangeårige ølentusiaster. De er gået sammen om at skabe øl, som har afsæt i naturområdet Kalvøen i Frederikssund. Deres brygmester har dog ca. 8 år på bagen som håndbrygger.
Gutterne er alle en del af fællesskabet og foreningen Frederikssund Vikingespil, hvor de har skabt deres venskab over mange år. Vikingespillet foregår på Kalvøen, og samtidig er den fantastiske natur, som er på stedet, vores store inspiration – derfor var det oplagt, at dette skulle være bryggeriets navn.
De første fire øl er planlagt. Fjordlandets Porse, en brown ale og tilsat porse, Rød Kalvø, en red ale med en let sødme og frisk syrlighed, Kulhuse Stout med masser af krydderier og stor aroma, samt Kalvøens IPA.