Køge indstiller Mad Molly

Nyhed

Kolding elsker Stepping Stone Brewing co.

"Bryggeriet leverer konstant spændende og nyt øl på Michelin-niveau, og derfor nominerer vi dem som årets bryggeri," siger lokalafdeling Kolding og Horsens stemmer i


Del nyhed :

"Danske ølentusiaster Kolding ønsker at indstille Stepping Stone som årets bryggeri. Bryggeriet er et nyt og spændende bryggeri, som allerede fra starten har høje ambitioner og har leveret fantastiske øl til den danske befolkning. Øllene strækker sig fra session IPA til DIPA, samt sure øl, mens en mørk stout snart rammer markedet. Der kommer hele tiden nye øl til. Alle led i deres process er nøje gennemtænkt med respekt for håndværket. De kan godt lide at udfordre formatet, både i øllene men også i deres illustrationer på dåserne. Bryggeriet har hjertet på det rette sted, da deres mission er at involvere mennesker som har mistet alt. De prøver på at give dem en fornyet start på livet ved at inddrage disse mennesker i deres processer – i alt fra brygning af øl, til design af øllen. Deraf navnet Stepping Stone."

 

"Bryggeriet er helt nyt, og har intet fast brygsted, men får primært brygget øl hos Åben i København. De har også allerede lavet flere samarbejdsbryg med det kendte bryggeri Gamma Brewing Co. Deres mest berømte øl er deres session IPA ”Niaz” som tog øl-verdenen med storm, samt ”The Great Reset” som blev revet ned af hylderne. En mild og lav alkohol øl (4,5%) som smagte af så meget mere og en frugtig og fed DIPA (8,2%). Øllene fik gode anmeldelser hos de danske ølbloggere, og etiketten fra Niaz fik især en god omtale. Etiketten er nemlig designet af den kurdiske flygtning Niaz, som også har designet flere af deres andre etiketter."

 

"Bryggeriet blev stiftet i foråret 2022 af tre gamle venner, og det har hellere ikke taget dem lang tid om at gøre sig bemærket på den danske ølscene. De tre indehavere kommer fra forskellige dele af arbejdsmarkedet og forskellige dele af landet. Daniel er fra Kolding, Runee er fra Viby Sjælland og Simon er fra Hørning Århus. Ingen af dem har prøvet kræfter med kommercielt bryg før. I dag bliver deres øl også serveret på en Michelin restaurant."

 

"Bryggeriet leverer konstant spændende og nyt øl på Michelin-niveau, og derfor nominerer vi dem som årets bryggeri."

Lokalafdeling Kolding anbefaler

Kidding Not Kidding – Modern West Coast IPA 

Lokalafdeling Horsens indstilling lyder:

"De laver utrolig god og moderne øl. De rigtige gode IPA'er og Sours. Ser frem til, når de kommer med deres stouts."

 

"De inddrager flygtninge, som har mistet alt og giver dem mulighed for en ny start på livet."

Lokalafdeling Horsens anbefaler

Well Earned Double Dry Hopped Hazy IPA, fordi den har så frisk og frugtig smag.

 

Årets danske Bryggeri 2023 findes ved afstemning blandt Danske Ølentusiasters medlemmer i november. Hvert medlem må stemme én gang. Prisen overrækkes på det vindende bryggeri i december. Det er kun bryggerier, der er indstillet af en af Danske Ølentusiasters 49 lokalafdelinger, der er i opløbet til prisen.

 

Foto: Tommi Kenttä

Stepping Stone Brewing Co.
Årets Danske Bryggeri
Årets danske Bryggeri 2023
DØE Kolding

Relaterede nyheder

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere