Kommentar: Hvorfor stiger mit kontingent?

På årets Generalforsamling fik Landsbestyrelsen opbakning til at hæve kontingentsatserne. Det var bestemt ikke en beslutning, og dermed et forslag, som Landsbestyrelsen fandt let og behagelig, men det var desværre en nødvendig beslutning. I dette indlæg vil jeg som økonomiansvarlig forsøge at belyse baggrunden for beslutningen om at foreslå stigningen.

Men lad mig lige starte et andet sted. Når man vælger at acceptere det ansvar, det er, at være en del af ledelsen af en forening, så accepterer man samtidig også det ansvar, det er, at skulle tage ikke blot populære, men også upopulære omend nødvendige beslutninger. Og beslutningen om at foreslå en ændring af kontingentet hører bestemt til den sidste kategori.

Gennem en årrække har foreningen valgt at styrke sekretariatet og dermed støtten til Landsbestyrelsens arbejde i henhold til foreningens vedtægter og for at sikre en mere ”professionel” daglig drift af foreningen. Noget en forening af vores størrelse og med vores ambitioner er afhængig af. Nogle opgaver, der tidligere til dels blev varetaget af frivillige, er blevet flyttet til fastansatte ressourcer. Hermed har foreningen sikret en mere stabil og gennemgående støtte til arbejdet.

Der er på ingen måde tale om, at foreningen ikke mener, frivillige vil kunne varetage flere af opgaverne, men der er behov for en anderledes stabilitet og kontinuitet, som ikke vurderes at kunne sikres på samme måde gennem frivillige. Denne styrkelse af sekretariatet er på ingen måde gratis, og det har medført, at foreningens udgifter er øget.

Samtidig har foreningen ikke formået i tilstrækkelig grad at tiltrække og/eller fastholde nye medlemmer. Medlemsskaren har været nogenlunde stabil de seneste 4-6 år, hvilket er både godt og skidt. For det betyder at foreningen har en størrelse, hvor den er for stor til at kunne drives 100% af frivillige kræfter, men samtidig for lille til at kunne betale for den nødvendige støtte til arbejdet med det ”gamle” kontingent. De seneste år, har vi så – som hele resten af samfundet – været kraftigt påvirkede af Corona-pandemien.

Ølfestivalen – foreningens næst vigtigste indtægtskilde efter kontingentet – måtte aflyses i 2020, og blev gennemført på et ikke optimalt tidspunkt i 2021. Og desværre mens pandemien stadig havde et stramt greb om landet. Foreningen har dermed ikke kunnet oppebære den nødvendige indtægt for at kunne fortsætte aktiviteterne på det nødvendige niveau for at kunne leve op til foreningens formål. Dermed har vi de seneste år set ikke ubetydelige underskud på foreningens regnskab.

Da Landsbestyrelsen i efteråret 2021 skulle lægge et budget for 2022, stod det derfor hurtigt klart, at det ville blive nødvendigt med nogle drastiske tiltag for at undgå en situation, hvor foreningen reelt kunne blive tvunget til at lukke ned. Som alle andre foreninger har vores foreningen reelt kun to muligheder for at vende udviklingen og sikre balance i regnskabet:

1. Øge indtægterne
2. Sænke aktivitetsniveauet

Landsbestyrelsen har brugt mange og lange timer på at diskutere mulighederne for at spare os ud af ”krisen”. Desværre må vi konstatere at de nødvendige besparelser, ville blive så omfattende, at foreningen reelt ikke ville være i stand til at levere i forhold til vores formål. Det er Landsbestyrelsens overbevisning, at det ikke er i foreningens interesse på længere sigt at skære ned i forhold til de nuværende aktiviteter, og dermed så Landsbestyrelsen ikke nogen anden udvej end at kigge på, hvordan foreningens indtægter kunne øges på kort sigt.

Den helt store ”forløsning” ville være, hvis foreningen kunne skaffe 1000-1500 nye medlemmer på kort sigt. En sådan medlemstilgang ville med et trylleslag fjerne alle vores udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen. Men det er ikke realistisk at basere et budget på en så kraftig medlemsfremgang. Med andre ord, er dette IKKE en farbar vej på kort sigt. Derfor valgte bestyrelsen at se på kontingentsatserne.

Foreningen har faktisk været meget privilegeret i den henseende, idet det er lykkedes at fastholde kontingentet stort set uændret de seneste godt 10 år. Noget som til dels har været muliggjort af en solid indtægt fra vores Ølfestival. Man kan altid diskutere om mindre stigninger skulle have været gennemført de senere år, for at modstå såvel udfordringer omkring Ølfestivalen, som den øgede aktivitet i foreningen. Men faktum er, at kontingentet som nævnt stort set har været uændret de seneste 10 år.

På den baggrund gennemførte Landsbestyrelsen en række beregninger af, hvordan kontingentet kunne ændres, og hvilken betydning det ville have på foreningens økonomi. Ligeledes gennemgik vi nogle beregninger på forskellige udviklinger af medlemstallet. Resultatet af alle disse beregninger blev så gennemgående vurderet i forhold til robusthed og sandsynlighed.

Efter alle disse overvejelser nåede Landsbestyrelsen frem til, at en markant stigning her og nu ville sikre den nødvendige robusthed – også i relation til en mulig nedgang i medlemstallet grundet stigningen i kontingentet. Det er Landsbestyrelsens overbevisning, at en kraftig stigning her og nu, som med stor sandsynlighed kan fastholdes de næste 4-5 år (og måske længere) er bedre end en mindre justering, som så igen skal revideres om et år eller to.

Den nu vedtagede ændring er ganske rigtig markant, men som nævnt sikrer den en større robusthed i foreningens indtægter. Samtidig vil stigningen kunne sikre foreningen det nødvendige grundlag for at kunne overføre midler til Lokalafdelingerne til at støtte deres store arbejde med at tiltrække og fastholde medlemmer.

At præsentere en sådan stigning for Generalforsamlingen (og dermed medlemmerne) er ikke noget nogen i Landsbestyrelsen ønsker. Men det er et godt eksempel på, at en Landsbestyrelse – for at sikre foreningens fremtid – af og til også må tage svære og endda også upopulære beslutninger. Det er Landsbestyrelsens faste overbevisning, at foreningen har en berettigelse og en relevans som forbrugernes talerør og vagthund. Og vi håber, at I som medlemmer fortsat vil støtte dette arbejde gennem jeres medlemskab og aktive deltagelse i foreningens aktiviteter og i den offentlige debat.