Nyheder

Nyhed

Nu kommer der pant på tyske dåser

Det er lykkedes Danmark at få indført nye EU-regler, der skal sikre, at tyske grænsebutikker ikke længere må sælge pantfri dåser til danskerne.


Del nyhed :

I mere end 20 år har vi kunne se til, mens de tyske grænsebutikker har solgt pantfrie øl til danskerne. Ikke nok med, at priserne har presset de danske butikker nær grænsen, men dåserne er også ofte endt i den danske natur i stedet for i et pantsystem, hvor de kan blive til nye dåser.

 

Danmark har længe kæmpet for, at der skal pant på alle drikkevarer i Tyskland. Og det ser ud til at lykkes med den nye EU-emballageforordning, som miljøminister Magnus Heunicke i dag har stemt for.

 

”Vi har haft et stærkt ønske om at få løst problemet med de pantfri dåser fra de tyske grænsehandelsbutikker, der ender i vores natur. For vi bruger i forvejen for mange af klodens ressourcer, og vi skaber for meget affald. Det slider på vores jordklode, og det skader vores miljø. Derfor skal vi have de tyske dåser ind i et pantsystem, så de kan blive til nye dåser frem for at ende i vores natur. Det er godt, at vi nu ser ud til at få klarere regler for, at der altid skal opkræves tysk pant i Tyskland uanset, hvor dåserne sælges og hvem de sælges til,” siger miljøminister Magnus Heunicke og tilføjer, at de nye regler desuden sikrer bedre konkurrencevilkår for de danske butikker, særligt i Syddanmark.

 

Ifølge Miljøministeriet kommer de nye regler ikke til at betyde ændringer for det danske pantsystem.

 

Pant

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere