Tjekkisk øls historie

Nyhed

Øl gør modne kvinder sundere

Få en hverdag afløst af indre ro og overskud, siger ny rapport


Del nyhed :

Det er især mange kvinder, som har fordomme over for øl og tror at det er usundt og feder. Men tværtimod, øl gør modne kvinder sundere. Glæd dig til at blive ældre. Eller nyd, at du er midt i livet eller godt forbi. Dét er der nemlig mange gode grunde til at gøre. Her er én af de sjovere. Det er heldigvis også hjemmesiden www.oestrogen. dk’s krystalklare konklusion på Per Brændgaards rapport ”Øl og sundhed”.

 

Et bedre sexliv

"Er du en af dem, der holder dåbsattesten hemmelig? Kigger du lidt misfornøjet på dit spejlbillede, frygter både tyngdekræften og din fysiske formåen, og dagdrømmer dig tilbage til din pure ungdoms festlige og farverige liv? Så fat mod. Der er intet at frygte, og du har sikkert hørt det fra din mor, din nabo eller en helt tredje: At det bliver federe og federe, det der livet. At man slapper mere af, hviler mere i sig selv, er lykkeligere. Ikke nok med, at ungdommens stressede hverdag er afløst af indre ro og overskud. Du får såmænd også et bedre sexliv", skriver www.oestrogen.dk og fortsætter:

"Og som en ekstra forårsbonus giver rapporten "Øl og sundhed" dig tilladelse – ja, nærmest på opfordring – til at nyde en kold øl i sommervarmen. Eller to. Det er nemlig sundere end helt at lade være. I hvert fald hvis du er fyldt 45, er kvinde og tror på rapporten, der har samlet det seneste årtis vigtigste litteratur omkring øl og sundhed.

 

Opløftende læsning

"Og det er opløftende læsning. Faktisk er der næsten ikke dét, en god humle ikke ser ud til at kunne forebygge. Vi nævner i flæng: kræft, hjerte-karsygdomme, sukkersyge og knogleskørhed. Ledsmerter, åreforsnævring og demens. Bare for at nævne nogle af de fordele, der ellers som regel tilfalder vindrikkere, og som forskerne da heller ikke er ubetinget enige om. Men det tyder altså på, at et moderat øl-indtag er bedre end slet intet, konkluderer den feminine hjemmeside meget fornuftigt."

 

Lykkelige procenter

"Men det feder jo," sidder du så og tænker, mens du nipper til den grønne te. Nix! Hang til humle – i begrænsede mængder, naturligvis – kan rent teoretisk modvirke de følgesygdomme, overvægt medfører. Så det er måske ikke så underligt, at kvinder, der har et moderat forbrug af øl faktisk også føler sig sundere. For "'kvinder, der drikker en smule, har dobbelt så stor chance for at føle sig sundere end kvinder, der drikker for meget eller slet ikke drikker,' siger rapporten altså," slutter
www.oestrogen.dk undskyldende.

 

Denne artikel er oprindeligt bragt i ØLentusiasten nr. 68. Se alle udgaver af ØLentusiasten her.

Ølviden

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere