Forside

Nyhed

Øllets Oscars uddelt på Fanø

Den 21. januar var ølbloggere, ølindustri og ølinteresserede inviteret til Fanø for at overvære årets store øl-award show: Danish Beer Blogger Awards.


Del nyhed :

Som vinder af Årets Danske Bryggeri 2021 hos beerbloggers.dk - samme titel vandt de i øvrigt hos Danske Ølentusiaster - havde Fanø Bryghus fået æren af at lægge lokale til, da bloggerkollektivet beerbloggers.dk afholdt dette års Danish Beer Blogger Awards (DBBA). Her havde de samlet en stor forsamling af ølbloggere, bryggere, forhandlere og ølinteresserede, der overværede den to timer lange øl-seance, der også blev streamet direkte på Facebook.

 

And the winner is …

 

Årets Danske Bryggeri 2022 og Årets Øludgivelse 2022

Foto: Elise Bøhmert.

Bad Seed Brewing blev kåret til Årets Bryggeri 2022. Det er også Bad Seed Brewing, der løb med  prisen for Årets Øludgivelse med deres Bourbon Barrel Aged Colossus.

 

Årets Udenlandske Bryggeri 2022

Årets Udenlandske Bryggeri 2022 er hollandske Moersleutel, der deltog i showet via en online-linje, sammen med deres danske importør, Niels Henrik Juul Hansen fra Flâneur Liquids.

 

Årets Forhandler 2022

Foto: Elise Bøhmert.

Årets Forhandler er Wika Meny i Køge, hvor Brian Lindberg dagligt guider kunderne til store ølopevelser.

 

Årets Artwork 2022

Foto: Elise Bøhmert.

Prisen for Årets Artwork gik til designerne Jessica Rold og Jakob Printzlau fra henholdsvis Fanø Bryghus og Too Old To Die Young, for designet på Best Friends Forever øllen.

 

Årets Ølbar 2022 og Årets Klemme 2022

Ølbaren Peders, i den københavnske Pisserenden, vandt ikke blot prisen som Årets Ølbar, de løb også med specialprisen Årets Klemme, for deres store arbejde for at hjælpe ukrainske bryggerier via salg og distribution til danskerne.

 

Læs en reportage i ØLentusiasteN nr. 131, der bliver omdelt i uge 7.

Rammen for DBBA

Priserne uddeles på baggrund af indstillinger fra en jury bestående af Beerbloggers.dk og 10 roterende medlemmer fra alle hjørner af branchen. Ingen har kunnet indstille sig selv, sin virksomhed eller dele deraf. Den efterfølgende afstemning kan tilgås af alle aktive danske bloggere og virksomheder eller personer med tilknytning til branchen - dog udelukkende med én stemme pr. virksomhed. I alt har 220 afgivet deres stemme i år.

 

 

DBBA
Ølblogger

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere