Lokalafdeling Djursland

Nyhed

Ølsnedkeren indstillet til Årets Danske Bryggeri 2024

Ølsnedkeren har imponeret hele vejen til Bornholm, som mener, at man smage på øllet, at de har gjort sig umage


Del nyhed :

Lokalafdeling Bornholm har nomineret Ølsnedkeren til titlen som Årets Danske Bryggeri 2024. Med sin evne til at levere øl af høj kvalitet, der spænder fra friske IPA’er til syrlige sours og bløde stouts, har Ølsnedkeren gjort sig bemærket som et bryggeri, der er “med på moden” og samtidig formår at leve op til forventningerne til hver øltype: "I alt deres øl kan man smage og fornemme, at der er nogen, som har øvet sig og gjort sig umage."

 

Ifølge Lokalafdeling Bornholm har Ølsnedkeren også i år formået at “nå bredt ud, ja selv hele vejen til Bornholm, hvor vi er mange, der har nydt deres øl og som så også har besøgt deres bar, når vi alligevel har skulle til København.”

 

Som anbefaling peger lokalafdelingen på bryggeriets DIPA “Storebror” og kalder den “en af de bedste DIPA i 2024.”

 

Hvem bliver Årets Danske Bryggeri 2024?

Med Lokalafdeling Bornholms indstilling er Ølsnedkeren nu en af kandidaterne til at blive Årets Danske Bryggeri 2024. Afstemningen foregår blandt Danske Ølentusiasters medlemmer i november, og vinderen vil blive offentliggjort i december. Kun bryggerier, der er indstillet af en af foreningens 49 lokalafdelinger, har mulighed for at vinde denne ærefulde pris.

Ølsnedkeren
Årets Danske Bryggeri 2024
LKA Bornholm

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere