Giver ca. 900 – 1.100 stk.
500 gram sukker
250 gram smør (stuetemperatur)
2 dl piskefløde
1 dl julebryg efter eget valg – dog ikke for bitter
125 gram lys sirup
125 gram mørk sirup
40 gram bagepulver
10 gram stødt ingefær
10 gram stødt kanel
4 gram stødt sort peber
10 gram stødt kardemomme
12 g kakaopulver
Cirka 1 kilo hvedemel (dejen skal slippe og være sammenhængende, men må ikke blive hård)
Smør og sukker røres let og luftigt, hvorefter fløden tilsættes.
De øvrige ingredienser tilsættes og dejen røres sammen.
Ælt mel i dejen, indtil dejen er til at forme og ikke hænger fast i bordet – ikke mere. Hvor meget mel, du skal bruge, afhænger typisk af hvilken type mel, du bruger.
Dejen vil være blød, indtil den har været i køleskab.
Lad dejen hvile i køleskabet natten over.
Til dejen til pølser, som skæres ud i ensartede små stykker, der herefter trilles til kugler.
BEMÆRK: Pebernødderne hæver til dobbelt størrelse, når de bliver bagt.
Bag pebernødderne ved 175 grader i 12-14 minutter til de er lysebrune. De må ikke blive for mørke for så bliver de bitre.
TIP: Dejen kan holde sig cirka to uger i køleskabet, så du skal ikke lave alle pebernødderne på en gang.
Opskrift udviklet af Anne-Mette Meyer Pedersen, efter inspiration fra Camilla Plum.