Nyheder

Nyhed

Programmet for dette års Copenhagen Beer Week

Med et brusende hav af arrangementer fordelt over ni dage er der nok at se til på Copenhagen Beer Week, der afholdes i dagene fra den 5. maj og slutter med Ølfestival den 13. maj.


Del nyhed :

Er du til ølyoga eller langbordsmiddag? Bryggeribesøg eller digtoplæsning? Ølsauna eller slet og ret bare god øl? Så længe det rimer på øl, så er der en god chance for at du kan opleve det til Copenhagen Beer Week, der starter fredag den 5. maj og slutter med Danske Ølentusiasters Ølfestival lørdag den 13. maj.

 

Danske Ølentusiaster har de seneste år været en del af Copenhagen Beer Weeks ØlTorv, som traditionelt har åbnet øl-ugen, men i år har man valgt at placere ØlTorvet sammen med madfestivalen Copenhagen Cooking den 25. og 26. august.

 

Det er fjerde gang den københavnske øl-uge afholdes og arrangøren bag Copenhagen Beer Week, lover et solidt fokus på smag.

 

“Copenhagen Beer Week er ganske enkelt ni dage med festivalstemning og et meget stort fokus på smag. Men vi vil ikke bare udforske smagen af malt og humle”, fortæller festivalchef Christian Thomsen, der er stolt af årets program, som for nu rummer flere end 50 arrangementer, alle med smag og øl som omdrejningspunkt.

 

“Vi skal belyse, smage og tale om kreativitet og forskellighed, håndværk, samspillet mellem øl og mad, udviklingen og passionen bag og så skal vi selvfølgelig også hylde smagen af historie, traditioner og kultur”, afslutter Christian Thomsen.

 

Gå på opdagelse i programmet, der løbende vil blive opdateret, her: cphbw.dk

 

Copenhagen Beer Week
Festival

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere