Nyheder

Nyhed

Sexet lyd af øl

Hvordan skal godt øl lyde?


Del nyhed :

Det spørgsmål kender den østtyske psykoakustiker Friedrich Blutner svaret på, og han røber gerne hemmeligheden til avisen Süddeutsche Zeitung:

 

"Jo mere abrupt, jo mindre flydende overgangen er fra flaskebug til flaskehals, desto mere harmonisk, smagfuld og erotisk lyder øllet, når man skænker det."

 

Med en fortid som ingeniør i DDR-kombinatet Musikinstrumente und Kulturwaren har Friedrich Blutner i årevis fået skærpet sin høresans ved at beskæftige sig med virkningen af lyde, og hans dom over øl fra Bayern er klar. Ganske vist klin- ger bayersk øl mere sympatisk end den overgærede Kölsch i psykoakustikerens ører, men over for pilsneren kommer den til kort:

 

"Hvis det lykkes bryggerne at frembringe dybe, langsomme vibrati, som man kender det fra den tjekkiske pilsner, så kan bayersk øl blive endnu mere populært", mener han.

 

I 2003 blev der solgt knap 23 millioner hektoliter bayersk øl. Et tal der efter akustikerens mening vil stige som skummet i en fejlskænket weissbier, hvis man går over til at sælge øllet i flasker med en skarp brudkant ved flaskehalsen.

 

Nul falske toner

Men ikke noget med at snyde med lydene. Ifølge den tyske ekspert nytter det ikke noget at forsyne ølreklamefilm med kunstige (mis)lyde. For det værste, der kan ske, er, at der ikke er samklang mellem syn og lyd. I så fald sender storhjernen nemlig omgående et alarmbudskab til øret, og man føler sig snydt, så øllet driver.

 

Ifølge Süddeutsche Zeitung er det med at snyde genvej heller ikke noget, som tonespecialisten Timm Habermann kunne finde på. I sit studie »Just Audio« laver han blandt andet reklamespots for øl, og på den konto røg der ikke blot en hel kasse Erdinger Weissbräu, da han skulle sikre lyden i en reklamefilm. Han anvendte også en »Neumann-Röhrenmikrofon« til optagelsen, og senere blev lyden stemt en oktav ned og frisket op med overtoner for at få øllets akustiske egenart frem på den helt rigtige måde.

 

Man skal høre meget, før ørerne falder af!

 

Denne artikel er oprindeligt bragt i ØLentusiasten nr. 24. Se alle udgaver af ØLentusiasten her.

ølviden

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere