Af hensyn til den verserende sag er håndbryggerens navn anonymiseret. Danske Ølentusiaster har set dokumentation i sagen og kender håndbryggerens identitet.
Onsdag den 18. februar klokken halv ti om morgenen bankede Skattestyrelsens udsendinge på døren hos håndbryggeren i Himmerland. Det kom ikke som en fuldstændig overraskelse; rygterne om de statslige kontrolbesøg hos landets håndbryggere havde i de seneste uger spredt sig i miljøet.
"Jeg havde hørt rygterne i håndbryggerverdenen og vidste derfor godt, at der var noget for dem at komme efter," fortæller håndbryggeren.
Håndbryggeren havde deltaget på to festivaler i efteråret 2025: Øllets Dag i Thisted den 6. september og Nordic Brew Festival i Frederikshavn den 23.-24. oktober. Deltagelsen skete efter opfordring fra andre håndbryggere, som fortalte om det gode fællesskab i miljøet.
Det var muligheden for feedback og konstruktiv kritik på øllet, der vakte interessen, og håndbryggeren understreger, at deltagelsen skete i god tro, uden kendskab til at den kunne overtræde gældende afgiftsregler.
”Jeg ville ikke have deltaget, hvis jeg vidste, at jeg overtrådte gældende afgiftsregler,” siger håndbryggeren.
Med til festivalerne var både fustager og flasker, men der blev ikke udleveret en eneste flaske til gæsterne. Alle flasker, altså både åbnede og uåbnede, blev taget med hjem igen.
Som det er normalt på den slags festivaler, blev der modtaget poletter fra gæsterne ved servering af øl, ikke kontante betalinger.
Poletterne er tænkt som en delvis dækning af de udgifter, håndbryggerne har til råvarer og udstilling og er langt fra en kommerciel indtjening.
“Jeg vil gerne gøre det rigtige. Jeg har samarbejdet og udleveret alle de oplysninger, de bad om, og vist dem alt, hvad de ville se. Jeg ønsker at betale punktafgift for det øl, jeg har udleveret på ølfestivalerne,” siger håndbryggeren.
Postkassen og køleskabet som bevis
Det håndbryggeren ikke var forberedt på, var, hvad Skattestyrelsen ellers lagde til grund for deres besøg. For ud over spørgsmålet om punktafgift vurderer styrelsen nemlig at der foregår markedsføring af håndbryggede øl, og at håndbryggeren derfor er forpligtet til at opfylde pantbekendtgørelsen med alle de krav, det indebærer.
Grundlaget for den vurdering er ifølge Skattestyrelsen, at der er et navnemærke på postkassen med håndbryggeriets navn, samt laminerede A4-ark med etiketter for de øl, som havde været med på Nordic Brew. Etiketterne angiver navn på øl, stilart, kort beskrivelse og alkoholprocent, samt et køleskab i brygrummet. Ifølge håndbryggeren var disse etiketter ikke et menukort til salg i brygrummet, men udelukkende en præsentation af de øl, der havde været med på festivalen.
“De informerede mig om, at de havde mistanke om manglende betaling af punktafgift. De informerede mig derimod ikke om, at de vurderede, at jeg markedsførte mit øl. Jeg havde derfor ingen mulighed for at gøre indsigelse i den sag eller forklare de ting, de lagde til grund for deres vurdering,” siger håndbryggeren.
Til det billede hører også, at håndbryggeren er i gang med at samle udstyr med henblik på en dag at gå kommerciel med håndbrygget. Udstyret er endnu ikke taget i brug til kommercielle formål, men stod i brygrummet under besøget. Set udefra kan en kombination af et navneskilt, en mobil bar og professionelt fremtidsudstyr godt give et kommercielt indtryk. For håndbryggeren er det imidlertid forberedelsen til en drøm, der endnu ikke er realiseret, og som nu risikerer at blive kvalt, før den overhovedet er kommet i gang.
Fredag den 20. februar kom afgørelsen: Skattestyrelsen konkluderer, at der foregår markedsføring af håndbryggede øl, og at pantbekendtgørelsen skal overholdes. Håndbryggeren skal betale alle omkostninger ved beslaglæggelsen samt udgifterne til enten lovliggørelse eller destruktion af emballagen. Og så skal Skattestyrelsens straffeafdeling fastsætte en bøde, som endnu ikke er afgjort.
Ingen klagemulighed
Særligt frustrerende for håndbryggeren er fraværet af reelle administrative klagemuligheder.
“Min eneste klagemulighed er at stævne Skatteministeriet og starte en sag ved domstolene. Det er ikke en reel klagemulighed for en privatperson,” siger håndbryggeren.
Hertil kommer, at håndbryggeren under det uanmeldte besøg underskrev to dokumenter. Først en samtykkeerklæring, der gav Skattestyrelsen tilladelse til med håndbryggerens medvirken at foretage opgørelse af skatte-, afgifts- og/eller toldkrav. Senere, da styrelsens medarbejdere var klar til at bære øllet væk, kom en kvittering for beslaglæggelse af varer til underskrift. Håndbryggeren fik at vide, at varerne ville blive medtaget uanset underskrift, og der blev ikke opfordret til at læse det med småt. Det var først efterfølgende, det gik op for håndbryggeren, at underskriften på kvitteringen indebar et afkald på at få beslaglæggelsen prøvet ved domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74.
I et brev til Skattestyrelsen, som Danske Ølentusiaster har læst, har håndbryggeren selv klart og sagligt anfægtet myndighedens vurdering. Brevet påpeger, at håndbryggeren ikke opfylder lovens definition på en "importør" eller "producent", der markedsfører emballeret drikkevarer med henblik på videresalg, og at selve deltagelsen på festivaler som håndbrygger ikke kan sidestilles med kommerciel markedsføring.
“Jeg frygter nu, at jeg bliver tildelt anselige bøder, som potentielt kan fjerne mit grundlag for at arbejde videre med min hobby i form af håndbryg – og drømmen om at gå kommercielt,” siger håndbryggeren.
Landsformanden: Der bør være en bagatelgrænse
Hos Danske Ølentusiaster ser landsformand Niels Torm med stor bekymring på sagen.
“Det her er dybt problematisk. En håndbrygger, der deler sit øl med interesserede gæster på en festival, er milevidt fra den type kommerciel aktør, som pantreglerne er skabt til at regulere. Der bør absolut indføres en bagatelgrænse, så myndigheder og håndbryggerne ikke bruger ressourcer på sager som denne. Det kvæler al lyst til at dyrke og dele håndbryggeriet. Og så vil jeg gerne understrege: et glaskøleskab i brygrummet er næsten standard for en passioneret håndbrygger. Det handler om stoltheden over det, man har lavet. Det handler om at kunne vise sine øl frem for besøgende. At bruge det som bevis for kommerciel markedsføring er en fejlfortolkning af, hvad håndbryggerkultur er,” siger Niels Torm.
Hvad sker der nu?
Håndbryggerens sag er endnu ikke afsluttet. Straffeafdelingen hos Skattestyrelsen har endnu ikke truffet afgørelse om bødens størrelse. Den eneste formelle mulighed for at få prøvet sagen er ved domstolene, en vej, der for de fleste hobby-bryggere er både økonomisk og praktisk uoverkommelig.
Danske Ølentusiaster følger sagen tæt og vil arbejde for, at der skabes klarere og mere retfærdige rammer for landets håndbryggere.
Har du oplevet lignende henvendelser fra Skattestyrelsen som håndbrygger? Kontakt os på kmn@ale.dk
