Nyheder

Nyhed

Smag på fremtiden: Ølfestival 2024 i København

Danske Ølentusiaster byder indenfor til den årlige Ølfestival i Lokomotivværkstedet i København


Del nyhed :

Der er ikke noget, som siger maj for en ølentusiast mere end Danske Ølentusiasters store årlige ølfestival. Festivalen løber af stablen over to dage d. 24. & 25. maj i Lokomotivværkstedet i København.

 

Hvad er en Ølfestival?

For dig der aldrig har prøvet at deltage i en ølfestival, så skal du forberede dig på noget af en oplevelse. Bryggerier fra ind- og udland tager opstilling i Lokomotivværkstedets hal og står klar til at introducere dig for deres produkter. Det er noget helt særligt at møde de håndværkere, som har lagt mange timer i at kunne give dig en smagsoplevelse, du sent vil glemme.

 

Når du kommer, vil du få udleveret en udstillerguide (kan også ses på ølfestival.dk), 10 smagepoletter, som du bruger til at betale dine smagsprøver, og selvfølgelig det lille smageglas på 10cl. som bruges til at smage øl.

 

Det handler nemlig ikke om at drikke meget øl, men meget forskelligt øl. Med 10 smagsprøver har du derfor i alt drukket en liter øl, men forskelligheden kan sende dig på et springbræt, som for mange ølentusiaster kan være begyndelsen til en fantastisk ølrejse.

 

For på Ølfestival 2024 kan du smage mange forskellige øl. Er du ikke til humlet øl – smag en weissbier. Kan du bedst lide en “god gammel pilsner” – der er mere end 50 forskellige at vælge imellem. For på Danske Ølentusiasters Ølfestival kan du smage op mod 1000 forskellige øl, der varierer fra nye, læskende alkoholfrie varianter til tunge, smagsrige øl, der overstiger 15 %. Mere end nok til en session.

 

Ølfestival 2024 er opdelt i fire sessioner over to dage. Begge dage kører fra kl. 11-16.30 og igen fra 17.30-23. Det er muligt at komme ind i et venteområde allerede halvanden time før, så du er helt klar, når porten til hallen åbner. Ventetiden bruges på at få glas, prioriterer ruten og få gode råd til, hvordan man smager på en øl.

 

I tidsrummet mellem 16.30 og 17.30 er det desuden muligt at være en del af Danmarks Største Blindsmagning, hvor gæsterne skal finde deres favorit pilsner blandt otte mulige. Så gider du ikke hjem, eller vil du gerne starte din ølfestival med en ølsmagning, så er her muligheden. Billetter kan købes på ølfestival.dk.

 

Bryggerierne glæder sig også

Når gæsterne entrerer det gamle lokomotivværksted, bliver de taget imod af mere end 80 udstillere, som glæder sig lige så meget til Ølfestival, som gæsterne gør, bl.a direktør for Fur Bryghus, Thomas Hald Blouner:

 

“Fur Bryghus fejrer i år vores 20-års jubilæum, og Ølfestivalen er et fantastisk springbræt til at komme i kontakt med øl-elskere fra hele landet. Den afslappede og gode stemning er et perfekt sted for os at præsentere vores ølnyheder. Og ølfestivalen er så absolut et højdepunkt for Fur Bryghus.”

 

For kommunikationschef hos Amager Bryghus, Henrik Papsø, er ølfestivalen nærmest hjemlig: ”Efterhånden har selv den mindste provinsby med bare en smule selvrespekt fået sin egen ølfestival. Men DØE’s festival føles altid lidt som at komme hjem. Det her er vores suveræne hjemmebane, og rigtig mange gæster er venner og bekendte – eller faste gæster på vores barer. Så der er en anden hjertelighed og næsten en følelse af at være til en familiefest.”

 

Ølfestival er et vindue ind i fremtidens ølmarked; det er her, man ser de nye tendenser få fodfæste, og ølentusiaster møder de bryggerier, der skubber grænserne for teknikker og nye smage. Hos Fur Bryghus er det især alkoholfri øl, de ser frem til at opleve:
”Markedet for alkoholfrie øl er i fortsat vækst, og derfor bliver det også spændende at se, hvor langt man er kommet rundt omkring på det smagsmæssige område,” siger Thomas Hald Blouner.

 

Dog skal man ifølge Henrik Papsø holde sig til at drikke det, man føler for, og så skal bryggeriet nok sørge for kvalitetsvarer: ”Hype kommer og går – både hvad bryggerier og øltyper angår. Godt hjulpet på vej af selvbestaltede eksperter på SoMe. Hvis et bryggeri nyder stor bevågenhed, så plejer vi at sige, at de skal skynde sig at nyde det. For om seks måneder er the hype train måske parkeret på en anden station.”

 

Så hermed en opfordring til at deltage i Ølfestival 2024 og smage på hypen, hyggen og de gamle kendinge. 

Køb billet til Ølfestival 2024

Udstillerliste

12 Monkeys Brewing Company
Amager Bryghus
Anchorman Brewing Co.
baby steps brewing
Bad Seed Brewing
Beer Mage
Bicycle Brewing
Birkerød Bryghus
BLAS
Bry
Bryggeriet Vestfyen
Bryggeriet Vestfyen
Bryghuset Røde Port
Caldic Brew Nordic
Christiania Bryghus
Copenhagen Mead Company
DagmarBryggeriet
Dansk Retursystem
Deeper Roots
Det Lille Bryggeri
Dry & Bitter Brewing Company
El Grillo
Enjaii
Fanø Bryghus
Frederikshavn Bryghus
Fur Bryghus
Gamborg Bryghus
Gamma Brewing Company
Gurre Bryghus
Hancock Bryggerierne
HAVDRUPØL
Herodes
Himmelev Bryghus
Hjort Beer
Holbæk Bryghus ApS
Hos Rune
Humlistisk Trossamfund
Husbryggeriet Jacobsen
Haandbryggerne
Insight Cellars / Copenhagen Commons
J. M. Bryg
Juels Bryg
Kasper Brew Co.
Kolding Gårdbryggeri
Køge HåndbryggerLaug
Lille Holmgård Håndbryg
Lund Teknik
Mad Molly
Meny / Dagrofa
Mick&Jack og Uncharted Brewing
Mikkeller
Mobile Canning Sweden
Musicon Mikrobryggeri
Neighborhoood Brewing Company
Olsens Bryghus
Premium Beer and Beverages
Purveyors of Nice Stuff
Rockabilly Brew
Royal Unibrew
SharktorBrewing.DK
Skovlyst Production
Slowburn Brewing Co-op
South Plains Brewing Company
SPYBREW
Stepping Stone Brewing Company
Taproom på Malmö Brewing
The Cider House
Thisted Bryghus
Thurø Bryggeri
Thyras Bryg
To Øl
Two Heads Behind
Undercover Brewing Co.
White Labs Copenhagen
Ølmejeriet
Ølsnedkeren
ÅBEN
Aarhus Bryghus

Foreningen
Ølfestival

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere