Lad os bare indrømme det! Et af de væsentlige elementer i vor glæde ved at tage til Tjekkiet er muligheden for at nyde godt og billigt øl!
Det er derfor oplagt her at bringe svar på mange af de spørgsmål en ølnyder kan finde på at stille.
Verden blev i 1913 forbløffet, da det blev opdaget, at der blev brygget hele 19 forskellige øltyper i Mesopotamien for 5.000 år siden. Det er meget passende, at det var en tjekkisk arkæolog, Bedrich Hrozny, som først tydede de tavler, som indeholdt denne information. Der blev nemlig også brygget øl i de tidligste tjekkiske samfund. Man har bevis for, at der blev dyrket humle i Tjekkiet i 859 og det blev eksporteret fra 903, og den første nedskrevne beretning om ølbrygning stammer fra 1088. Tjekkerne har da også en del forskellige verdensrekorder mht. øl:
– Største ølforbrug pr. person
– Verdens første øl-museum
– Den første lærebog i ølbrygning
– Den første Pilsnerøl
– Den første (og eneste rigtige) Budweiser
– Første præsident, der har skrevet et absurd teaterstykke, baseret på oplevelser fra sin tid som arbejder på et bryggeri (i 1974)
Som nævnt eksporterede tjekkerne humle allerede i 903, og bøhmisk humle var så efterspurgt, at Kong Wenceslas indførte dødsstraf for dem, som blev grebet i at eksportere stiklinger hvorfra der kunne dannes nye planter. I 1088 dekreterede den første tjekkiske konge, Vratislav, at hans godser skulle betale en speciel »humle-skat« til kirken, som så til gengæld velsignede øllet. Microbryggeriet U Fleku (som også for turisterne kaldes "Svejks Ølstue") har brygget øl uafbrudt siden 1499.
Første bryggeri
Det første tjekkiske bryggeri blev bygget i Cerhenice i 1118. I begyndelsen var det kun tjekkiske borgere, som havde ret til at brygge øl, og kun til eget forbrug. Derfor havde de fleste et "hjemmebryggeri", men det varede ikke længe før man fandt på at slutte sig sammen i et centralt kooperativt bryggeri, hvorfra man så kunne få ekstrakt og afslutte brygningen derhjemme – en middelalderlig pendant til de hjemmebryggersæt, som også findes i Danmark. Kong Wenceslas overtalte Paven til at tilbagekalde en bandlysning af ølbrygning, hvilket kan forklare, at han fik tilnavnet »Den Gode Kong Wenceslas«, og således startede den tjekkiske ølindustri.
Kunsten at brygge øl udvikledes gradvist med lidt hjælp undervejs. Den hellige romerske kejser, Karl IV var en stor ven af ølindustrien, selv om han også gav ordre til, at der skulle dyrkes bourgognedruer i Bøhmen.
Kejser Rudolf II's livlæge holdt på, at øl var den sundeste drik, og skrev en tyk afhandling om dette. Den tjekkiske ølindustris berømmelse stammer fra renæssancen, ligesom den typiske bøhmiske ølstue, der jo også er verdensberømt. Et populært rim fra tiden lyder "Unus papa Romae, una cerevesia Raconae" – frit oversat: "Paven er i Rom, øllet er i Rakovnik" og der brygges øl i Rakovnik den dag i dag.
Ølparadis
I begyndelsen af 1500-tallet bidrog ølindustrien med hele 87% af byernes indtægter. Tjekkisk humle blev sejlet op ad Elben til humlemarkedet i Hamburg fra år 1101 og den dag i dag foretrækker tyskerne Saazhumle fra Zatec. Man eksporterede også øl på den tid, mest fra byen Ceske Budejovice i Sydbøhmen. Bayerne, som importerede det havde svært ved at udtale byens navn, så de kaldte det for "Budweis", et stednavn som den dag i dag forbindes med fremragende øl – ligesom pilsner forbindes med byen Plzen (Pilsen).
Dette ølparadis skulle dog ikke vare ved. Feudalherrerne opdagede, at ved at tvinge de livegne til at drikke slottets øl havde de en god stabil indtægt. Og 30- årskrigen, som ødelagde det meste af Nordeuropa lagde også ølindustrien øde. På et tidspunkt "bestak" man en svensk hær med øl for at den ikke skulle plyndre Kutna Hora. (Den taktik over for svenskerne kender vi jo også her i Danmark, og den dag i dag har tjekkerne et udtryk, som svarer til vores "fuld som en pave" – på tjekkisk siger man "fuld som en svensker"). I de følgende århundreder var den tjekkiske nation – og dens øl – underlagt kejserne i Wien. Først med den nationale vækkelse i 1800-tallet blev tjekkisk sprog, tjekkisk kultur og tjekkisk øl genopdaget efter århundreders germanisering og nedgang.
Populæreste hobby
Under kommunismen var øl meget billigt – og det var lovligt. Dette var medvirkende til, at øldrikning blev nok den populæreste hobby for tjekkerne. Desværre, som det var tilfældet med så mange andre industrier, undlod kommunisterne at investere noget i bryggerierne. De bryggede kun øl for at presse så mange penge som muligt ud af foretagendet. En af Tjekkiets berømteste øldrikkere, "Den gode soldat Svejk" siger et sted, at den regering, som hæver ølpriserne er dømt til at falde inden et år. I 1984 næsten fordoblede kommunisterne ølpriserne (fra 1,70 til 2,50 k.r pr. 1⁄2-liter), men det tog dog alligevel 5 år i stedet for et år for spådommen at gå i opfyldelse.
Det påstås, at tjekkerne i 1939 bad deres sovjetiske "brødre" om hjælp – desværre nåede hjælpen først frem i 1968. I denne meget varme august ’68 kom tre sovjetiske soldater ind på en ølstue i Prag og bestilte en omgang øl. Efter at have ladet dem vente i en rum tid henter tjeneren tre krus øl, tager tre ølbrikker frem og stiller krusene på dem. Efter et øjeblik bestiller russerne en ny omgang. Ølbrikkerne er borte, men tjeneren tager tre nye og sætter krusene på dem. Da soldaterne bestiller for tredje gang er brikkerne atter forsvundet. Denne gang stiller tjeneren krusene uden underlag på bordet, og en af soldaterne spørger så: "Har De ikke flere kiks?"
Mindre tossede af øl
Præsident Vaclav Havel er blandt de bedste fortalere for øl. Han elsker at tage besøgende politikere med på pub. Engang udeblev han fra et officielt arrangement i USA for at gå på pub og drikke øl. Faktisk er et af hans teaterstykker baseret på oplevelser han havde som arbejder på et bryggeri før revolutionen. "Jeg mener at det at drikke øl i pubberne har en god indflydelse på det tjekkiske samfund, fordi øl indeholder mindre alkohol end vin, whisky og vodka, og derfor er folks politiske diskussioner på pubberne mindre tossede" udtalte han i oktober 1995.
Efter priskontrollen blev hævet i 1991 var det ventet, at ølforbruget ville falde. Ølpriserne steg, ligesom priserne på alt andet, men er stadig forholdsvis lave. Aktier i bryggerier – hvoraf de fleste nu er privatiseret – handles til topkurser, selv om mange af dem er i likviditetsvanskeligheder. Det forventes at der snart kun vil være nogle få meget store og en underskov af små lokale mikrobryggerier tilbage. Måske er det med Svejks profeti in mente, at premierminister Klaus’ regering har indført specielle skattelettelser for "Sammenslutningen af mindre bryggerier".
Denne artikel er oprindeligt bragt i ØLentusiasten nr. 28. Se alle udgaver af ØLentusiasten her.
