Den nye forordning, vedtaget i april 2024, dikterer, at 10 % af al emballage til drikkevarer som øl og sodavand fra 2030 skal være genpåfyldelig. Altså glasflasker, der indsamles, vaskes og genfyldes. I 2040 er det 40 %.
I Danmark, hvor man allerede har et yderst effektivt pantsystem med en returprocent på 93 %, virker forordningen unødig og belastende, især for små og mellemstore bryggerier.
Politisk kritik
Brigitte Klintskov Jerkel, EU-ordfører for Det Konservative Folkeparti, kalder forordningen problematisk og kræver handling fra regeringen:
”Det er problematisk, når Danmark i forvejen har et velfungerende system for genanvendelse af dåser og flasker, at virksomhederne nu skal forholde sig til nye byrder, selvom der ikke er noget problem. Vi skal ikke spænde ben for brancher som mikrobryggerierne med unødvendige regler og byrder. Derfor har jeg også bedt ministeren redegøre for, hvad han har tænkt sig at gøre for at undgå de ekstra byrder på bryggerierne. Det forventer jeg, at han tager alvorligt.”
Miljøminister Magnus Heunicke understreger, at der i forhandlingerne blev kæmpet for fleksibilitet og undtagelser for mikro- og små virksomheder. Men det har ikke været muligt at få konkrete svar på en række punkter. I sit svar på Brigitte Klintskov Jerkels spørgsmål (S 1197, ft.dk) præciserer ministeren dog:
“Det betyder, at bryggerierne ifølge forordningen nu kun skal leve op til genbrugsmålet i de tilfælde, hvor de er den endelige distributør (sidste salgsled). Det er, når bryggeriet sælger f.eks. en dåse eller flaske øl direkte til forbrugeren. Det kunne være på egen hjemmeside eller i en butik/cafe direkte på bryggeriet. I de tilfælde, hvor bryggeriet sælger deres øl i f.eks. supermarkedet eller til en festival, vil det være supermarkedet eller festivalen, som er endelig distributør og skal leve op til genbrugsmålet.
Af forordningen fremgår desuden undtagelser specifikt for mikro- og små virksomheder. Er bryggeriets butik eller cafe f.eks. under 100 m2, er det undtaget genbrugsmålet. Såfremt bryggeriet serverer fadøl, eller hælder øllet fra dåsen over i et glas, sælger de ikke en emballage og er derfor ikke omfattet genbrugsmål. Et mikrobryggeri med under 10 ansatte, som sælger mindre end 1 ton emballage årligt, er også undtaget målet.
Endelig blev det indskrevet i forordningen, at op til 5 bryggerier kan gå sammen om at nå målet om 10 pct. genbrugsemballage og dermed dele byrderne mellem sig.”
Uklare regler
Der hersker dog stadig uklarhed omkring visse detaljer. Miljøministeriet er blevet bedt om at præcisere, om undtagelsen for salgssteder under 100 m² også gælder ved rent webshop-salg, eller om en fysisk butik eller café er en betingelse for at være undtaget.
Betina Kastbjerg, erhvervsordfører for Danmarks Demokraterne, har også stillet kritiske spørgsmål til ministeren. I sine svar understreger Heunicke, at regeringen endnu ikke har taget stilling til, hvordan emballageforordningen skal implementeres i Danmark.
Der findes heller ikke konkrete kompensations- eller støtteordninger til danske virksomheder i forbindelse med implementeringen. Problemstillingen vedrørende konkurrencevilkår for store og små virksomheder vil dog indgå i regeringens kommende stillingtagen.
Undtagelser for små aktører
Bryggerier skal kun leve op til genbrugsmålet, hvis de selv er sidste salgsled – eksempelvis via salg fra egen webshop, gårdbutik eller café. Ved salg gennem supermarkeder, festivaler eller barer, er det disse salgsled, der bærer forpligtelsen.
Derudover fremgår følgende undtagelser:
- Salgssteder under 100 m² er undtaget.
- Servering af fadøl eller øl skænket i glas er undtaget.
- Mikrobryggerier med under 10 ansatte og under 1 ton årlig emballage er undtaget.
- Op til 5 bryggerier kan gå sammen for at opfylde genbrugskravet i fællesskab.
