Vi har haft et skovtursarrangement i Pipstorn Skov, lørdag den 1. maj. Oprindelig havde vi planlagt at tage med veterantoget, men den ide viste sig at være for dyr, så vi gik, cyklede og kørte i bil i stedet. Vi havde en fantastisk fin tur med bål, pølser mv. samt madkurve hjemmefra. Vi havde en kasse med forskellige øl fra Refsvindinge, og Bent, som selv var forhindret, havde sponseret en tre-liters øl samme sted fra. Den viste sig at være fremragende til at slukke bålet, men som nydelsesmiddel havde den haft sin bedste tid. En forårs-skovtur kunne godt gå hen og blive en tradition i lokalafdelingen, selv om vi ikke kan være sikre på at være lige så heldige med vejret, som vi var denne gang.
Ingen arrangementer i område
Ingen arrangementer med dette filter
0
Resultater