ØJ Dag på Mitchell's
Går du også og glæder dig til det kommende mekka af juleøl fra de mange mikrobryggerier? Så skal du da være med til at fejre ØJ-Dag. Det er dagen før den kommercielle J-dag, og fokus er her på det gode øl - kvalitet fremfor kvantitet. "I stedet for uhæmmet druk, letpåklædte nissepiger og millioner af PR-kroner er kvalitetsøllet i centrum. Da kvalitetsøl, kvalitetsmennesker og kvalitetstid hænger sammen, er det et arrrangement med en del mere substans i glasset om aftenen end suspekt stads på fortovet næste morgen.". Citat af Christian S. Andersen fra BeerHere (og den nu hedengangne Ølfabrikken).
I år ligger det på datoen 31/10.
Vi starter kl. 18 på Mitchell's i Kongensgade, hvor der er mulighed for at få noget at spise. Da vi gerne vil sidde samlet, er det praktisk at vide, hvor mange der deltager, og derfor er der tilmelding til arrangementet. Billetprisen er 70 kr, som vi har aftalt med Daniel Mitchell dækker den første (jule)fadøl ved ankomst (normalpris 80 kr), og derfra køber man selv, hvad man har lyst til af mad og øl. Bemærk, der er 10% medlemsrabat på Mitchell's. Arrangementet er ikke forbeholdt medlemmer, så tag gerne din nabo, kollega, ven, ... med. Jo flere, jo bedre :)
Når vi har spist, går turen videre til nogle af de andre gode ølsteder i Odense - med fokus på de steder, hvor vi har en rabataftale. Første stop er BrygBar. Men hov!, tænker du måske - vi har da ikke en rabataftale med BrygBar. Den er jo helt ny. Jo, det har vi :) De giver hele 20% rabat på ølsortimentet til medlemmer af Danske Ølentusiaster! Nu er det tid at få dig og vennerne tilmeldt: [Tilmelding her]. Sidste frist er mandag d. 28/10, men hvorfor vente?
Hvor vi går hen derefter, finder vi ud af på dagen. Et bud kunne være Bootleggers.