Nyheder

Nyhed

Det 7. fynske mesterskab i håndbryg


Del nyhed :

Det 7. fynske mesterskab i håndbryg afviklet

Det var atter blevet tid til at afvikle det fynske mesterskab i håndbryg - det 7. af slagsen. 

Mesterskabet afvikledes lørdag den 6. november 2021 hos Anarkist i Odense, hvor der blev konkurreret i to kategorier: "Lys Ale/Hvede øl" og "Mørk Juleøl". 

Arrangøren, Danske Ølentusiaster Region Fyn, kunne melde udsolgt af publikumsbilletter, så med bryggere, frivillige og sponsorer nåede man op på omkring 110 deltagere, der smagte på øl og konstaterede et generelt højt niveau.

Øldommernes vinder i kategorien "Lys Ale/Hvedeøl" var Jens Christian Gam-Hadberg med en Kölsch ved navn "Odenseansk Kölsch". Jens Christian kan nu se frem til at få brygget sn øl på Ørbæk Bryggeri.

Publikums favorit i den lyse kategori var Brian Nykjærs Amerikanske Pale Ale døbt "Ninja Fruit Fly". Brian modtog et gavekort på 1000 kr. til Maltbazaren.

Dommernes nr. 1 i kategorien "Mørk Juleøl" var Peter Laursen med sin juleudgave af en moderne stout/porter, kaldet Julenat i Ulveskoven. Peter får efterfølgende sin øl brygget Theodor Schiøtz Brewing Co.

Publikums favorit udi det mørke øl var Klaus Rehkopff, der havde Mørk Stærk Belgisk Ale som grundstilart i juleøllet "Sømandens Trøst". Klaus modtog et gavekort på 1000 kr. til Albryg.dk

Efterfølgende blev der trukket lod blandt publikum, som fik fine gaver fra Carlsens Kvartér, Indslev bryggeri, Kvickly i Middelfart, Kong Volmer og Kick Off Sportspub. Midtfyns Bryghus sponserede traditionen tro gaverne til de fire øldommere.

Region Fyn takker bryggerne, de frivillige, sponsorerne, øldommere og ikke mindst publikum for at have skabt en rigtig god dag på Anarkist.

Læs mere på arrangementets hjemmeside, hvor du også i Arkivet kan læse om de seks tidligere mesterskaber.

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere