Efter en tid med hobbybryggeri, tager historien om Mørts Håndbryg for alvor fat, da Søren Strøm beslutter at anskaffe professionelt bryggerudstyr.
Efter en række vellykkede bryg, anskaffes der også en skurvogn, der bliver renoveret fra ende til anden, og som i dag udgør selve bryggeriet.
Øllet der brygges, er primært inspireret af de belgiske øltyper.
Inspireret, fordi der kigges i mange retninger, når der skal laves en ny øl.
Det kan være et mix mellem en belgisk blond ale og en amerikansk IPA.
Eller en overgæret Bock, der har "lånt" lidt porter-stil. Uanset hvilken øl du køber hos Mørts er de velsmagende.