Der var valg, årsberetning, ølsmagning og god stemning, da de Danske Ølentusiaster i Herning holdt årsmøde tirsdag 7. oktober.
Kort fortalt viste årsmødet, at foreningen er i fin form. Det satte fremmødet i øvrigt en tyk steg under. Hele 46 deltagere ud af lokalforeningens 100 medlemmer troppede op. Det var rekordmange for vores smagsaftener.
I løbet af en lille halv time blev de udsat for årsberetning, gennemgang af økonomien, indlæg fra landsbestyrelsens næstformand, Steen Knørr og valg til lokalbestyrelsen.
To af bestyrelsens medlemmer ønskede ikke at genopstille. MEN der skal lyde en stor tak til Knud Madsen og Dan Nielsen for deres arbejde, bidrag og gode idéer til foreningen.
Samtidig var der comeback til en god kending af foreningen og dens bestyrelse. Velkommen til Bjarke Overgaard.
Lokalbestyrelsen i Danske Ølentusiaster Herning består dermed af: Bjarke Overgaard, Lars Kirkegaard, Lennart Hedegaard, Klaus Jensen og Hans-Henrik Lærke.