Ølentusiasterne var forleden en tur i gemmerne og fik fortællinger fra ølbrygningens historie. Ølsmagningen var nemlig lagt i hænderne på Kedde, aka Kristian W. Bonefeld, der har brygget øl i Den gamle by i knap to årtier.
Med sig havde han et øl-udvalg fra Aarhus og en enkelt krabat, som han har fremtryllet hjemme i de private kogekar.
De 36 ølentusiaster og smagsdommere tog i øvrigt godt imod aftenens lotteri, hvor den heldige vinder fik en flydende julekalender med sig hjem.
Undervejs fik alle fremmødte mulighed for at foreslå en øl, der skal på menuen, når foreningen sætter sig sammen til “Medlemmernes julefavoritter” i december.
Højt skum