Silkeborg fejrer Øllets Dag
Danske Ølentusiasters Lokalafdeling Silkeborg Øllets Dag foran Brdr. D’s Vinhandel i Nygade. Her vil vi servere en masse godt øl til forbipasserende og fortælle jer lidt om 25 års ølrevolution.
Bl.a. har vores lokale håndbryggere brygget to spændende øl specielt til anledningen. Derudover skænker vi også Danske Ølentusiasters jubilæumsøl fra Det Lille Bryggeri, som blev kåret til Årets Danske Bryggeri 2022. Endvidere har vi fået lov at præsentere nyt øl fra Grauballe Bryghus, brygget til deres nye linje G-kraft Studio. I samarbejde med Brdr. D’s Vinhandel får vi også mulighed for at servere øl fra tyske BRLO.
Lokalformand Mette Wraa Nielsen glæder sig til at byde nysgerrige velkommen til fejringen af Øllets Dag i Silkeborg: ”Vi håber, at mange har lyst til at komme forbi for at smage lidt godt øl og få en snak om, hvad øl også er. Vi vil i hvert fald stå klar fra kl. 10 og skænke op til nysgerrige sjæle.”