13. Januar, Roxy Malt, Silkeborg
Årets første DØE Silkeborg smagning: Hoppy New Year v2.0. Smagningen var en gentagelse af en god oplevelse fra sidste år, hvor Martin havde haft humlede øl med hjem fra en rejse, og det havde han igen i år. 20 medlemmer havde trodset sne og kulde for at deltage.
Martin havde på forhånd annonceret to halvlege, hvor den første ville være en smagning af forskellige typer velhumlede øl, og anden halvleg et festfyrværkeri af double, triple og quadruple humlebomber.
Første øl var Vinohradskys “Svatováclavská 13”, en tjekkisk pilsner på 4,9% brygget med 100% friskplukket saaz humle. En behagelig åbner på smagningen, som deltagerne belønnede med en gennemsnitlig karakter på 6,65. Flot for en pilsner.
Næst agerede deltagerne ølreddere, idet der åbnedes “juleøl” fra 2025. Øllen var Salikatts “Julesjeik (2025)”, som er en New England hazy pale ale udgivet med juletema. Øllen var valgt grundet usædvanligt høje smagssammenlighed med en IPA, men med en meget lavere ABV på kun 4,7%, og er dermed noget lettere måde at dyrke sine humleentusiasme på. Øllen fik karakteren 6,35.
Tredje øl splittede deltagerne. Martin havde, (for at ikke det hele skulle være IPA), taget en af Observatoriets Oak Juice wild ales med. Der var tale om Audacia varianten, som tilbød et blødt, tørhumlet og let syrlig indspark til den ellers humletunge aften. Observatoriets øl er tradionelt polpulære i DØE Silkeborg, og der var mange flotte karakterer til øllen, blandt andet aftenens første 10-tal. Der blev dog også givet tre 1 taller, og Martin fik travlt med at finde humledåserne frem.
Aftenens samlede karakter: 5,95
Den sidste øl i testhalvlegen var Hudson Valleys “Amorphia”, en IPA - Sour med noter af jordbær, vanilje og laktose, en ABV på 6% og en lovende Untappd rating på 4.32. Den bedømmelse var der dog generel lokal uenighed om. I forlængelse af Observatoriets stilrenhed, oplevedes denne øl en smule stilforvirret og parfumeret. Den blev belønnet med aftenens laveste gennemsnit på 4,6.
Efter en medlemssnak og uddeling af øl-mærker havde Martin fundet det store humlebatteri frem. Den første øl, var Toppling Goliaths “King Sue”, en ikonisk go-to DIPA fra USA med 100% citra humle, med en ABV på 8,2%. Øllen er normalt svært tilgængelig i Danmark og hjemmebragt fra en rejse til lejligheden. Øllen havde en Untappd rating på ca. 4,3 / 5, men friskheden denne aften var ikke helt i top, og King Sue måtte på Roxy Malt nøjes med 6,9 / 10.
Friskheden på den næste øl var til gengæld helt i top. Martin indledte med en historie om, hvordan denne øl var svært at finde i USA, og før har været en hypet udgivelse, man i USA stod i kø efter. Han var derfor meget overrasket over at finde den i Kvickly i Danmark. Bissell Brothers’ Swish hed den og var DIPA brygget med citra, simcoe og mosaic humle og med en ABV på 8%. Øllen slog også rent igennem denne aften med to 10-taller og 11 9-taller blandt karaktererne, hvilket ledte til et gennemsnit på imponerende 8,65.
Aftenens TIPA var et glædeligt gensyn fra sidste års Hoppy New Year: Canadiske Messorems “Temporalis”. Vi smagte i år #0042. Hver udgivelse af Temporalis er et unikt bryg med nye kombinationer af humle. Denne version havde 10% ABV og var brygget med citra og HBC 522 humle. Endnu oplevedes begejstring hele vejen rundt. Ledt af to 10 taller endte den med et flot gennemsnit på 8,5.
Aftenens sidste øl var også hjemmebragt fra et for Danmark relativt ukendt amerikansk bryggeri Celestial Beerworks. Brygget “Uncharted Waters” var en Quadruple IPA (QIPA) på 12% med citra og strata humler, der præsenteredes med solid friskhed. Typisk kan QIPA have svært ved at skjule det høje ABV, men det lykkedes rigtigt godt her, syntes nogle mens andre syntes, den var for stærk. Karaktererne var derfor også mere spredte end ved de forrige tre. Til gengæld var flere så begejstrede, at de kaldte den den måske bedste QIPA, de nogensinde havde fået. Belønnet med hele fire 10-taller skulle man tro, der var tale om aftenens bedste, men gennemsnittet blev blot på 7,65, og altså under de to forrige.
Dermed blev aftenens top 3:
Bissell Brothers - Swish (8,65)
Messorem - Temporalis (8,5)
Celestial BeerWorks - Uncharted Waters (7,65)
Efter endt smagning var det tid at returnere hjem gennem is og sne. Men efter en god DØE start på 2026 (og et par stærke TIPA og QIPA i slutningen), var det dog nemt at holde varmen.
Nyhed
Hoppy New Year!
Martin skød 2026 igang med et humlebrag

Silkeborg DØE Januar 2026
0
Resultater