Generalforsamling & Ølsmagning med Vrå Bryghus
Dato: 26. september 2023
Tid: Kl. 18:00 -
Sted: Viborg Bryghus
Program:
18:00 - 19:00: Generalforsamling
19:00 - 20:00: Middag
20:00 - 21:30: Ølsmagning med Vrå Bryghus
22:00 - 23:00: Auktion af tiloversblevne øl
23:00 - luk : Hygge
Om Vrå Bryghus
Vrå Bryghus & Bryggeri er beliggende i den gamle stationsbygning i Vrå. Toget stopper lige udenfor, så hvad end du kommer fra Skørping, Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Hirtshals eller Skagen, så er bryghuset nemt tilgængeligt.
Vrå Bryghus er Danmarks første socialøkonomiske bryghus og går stærkt ind for bæredygtighed. De bruger malt fra Lophave, og når øllet er færdigbrygget, sendes restproduktet (masken) tilbage til Lophave som kvægfoder. Deres øl-serie fra Ingstrup Mejeri er brygget med valle, et restprodukt fra osteproduktionen, og de anvender så vidt muligt lokale råvarer.
Vrå Bryghus & Bryggeri spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet ved at støtte foreninger, det kulturelle liv og integrationsarbejde. Deres øl spænder fra pilsner til stout, og brygmester Kent Boalth, uddannet som Diplombrygger under den nu afdøde Brygmester Peter Klemensen på Thisted Bryghus, står bag produktionen. Kent har tidligere arbejdet på Berentsens Brygghus i Norge og Frederikshavn Bryghus, inden han i 2019 blev ansat som brygmester på Løkken Bryghus. Siden foråret 2022 har han drevet Vrå Bryghus, hvor han er kendt for sit traditionsrige og velsmagende øl.
Auktion
Aftenen afsluttes med en auktion, hvor vi aktionere de øl, der har været tilovers i løbet af året. Dette er en unik mulighed for at få fat i nogle af årets mest eksklusive øl og støtte foreningen.
Vi glæder os til at se jer til en aften fyldt med god stemning, lækker mad og velsmagende øl.