Ølsmagning med Bangsbo Brewing Company

Ølsmagning Tordag 20. juni DØE Viborg
Til denne spændende smagning vil det være muligt at smage øl, du ikke har smagt før. Vi får besøg af Bangsbo Brewing Company, et Nanobryggeri med Taproom, som holder til i Søndergade 30A i Frederikshavn.
Bangsbo Brewing Company indehaves af to passionerede ølfolk - Allan Jensen og Jannie Kristensen, der har haft lyst til at føre hjemmebryggeriet i garagen videre, så andre også kan nyde godt af deres øl. Bryggeriet med Taproom åbnede 17. maj sidste år og har fået en forrygende start med bl.a. Dansk Ølmærke 2024. Der brygges 150 liter ad gangen - og på et år er der brygget 33 batches.
I deres taproom kan man få en fortælling om øllet, se processen omkring øllets tilblivelse samt smage på de gyldne dråber.
Bangsbo Brewing Company brygger hele tiden nye øl - så de kan endnu ikke sige hvilke øl der vil være med i smagningen, men de lover, at vi skal smage på 6 forskellige øl – som kan være alt fra Pilsner, Porter, Pastry sour, Vienna Lager, IPA, DNEIPA, Saison, Stout osv. Bangsbo Brewing Company brygger kun øl, de selv gerne vil nyde, og de har en meget bred smag – så der vil være øl for enhver.
Der vil efter smagningen være mulighed for at købe dåseøl med hjem til gode priser.