Uddelt til Kasper Tidemann og Britt van Slyck fra Alefarm

Kasper og Britt startede Alefarm i 2015 i St. Salby, ved grænsen til Køge, hvor de startede deres produktion af spontan gærede øl, som var grundstammen i deres bryggeri. I 2018 flyttede de produktionen til Greve, hvor de fortsatte med at udvide deres ølsortiment, i dag med hovedvægten på IPA, DIPA og NEIPA. Der laves dog også sæsonøl, samarbejdsbryg og de spontan gærede syrlige øl, som står grundlægger Kaspers Tidemann hjerte nær.


I spidsen for bryggeriet står Kasper Tidemann og hans kone Britt van Slyck, som konstant er i gang med udvikling af nye opskrifter, indtil videre 237-253 unikke (alt efter om man spørger ratebeer eller untapped).

De er også gået forrest med at introducere kvalitets øl på dåser, med deres helt eget grafiske design på dåserne

Hovedparten af deres øl eksporterer de normalt til udlandet, men i disse Corana tider, har de haft succes med at sælge direkte til de danske forbrugere. De har været glædelig overrasket over, hvor mange der har fundet forbi deres bryggeri i Greve for at købe en kasse eller to af det gode øl og dermed støttet Alefarm igennem Corona krisen. Bryggeriet har derudover før krisen været aktiv med åben hus arrangementer, egen fredagsbar, deltagelse i lokale arrangementer samt diverse ølfestivaler rundt i det danske land.

Derfor skal den regionale ølpris gå til Alefarm i Greve i påskyndelse af deres store arbejde for udbredelsen af deres spændende mikro bryg.

Prisen blev uddelt den 18. september 2020 af Regionsformand Henning Palm og Lokalafdelingsformand Brian Brun Hansen.