Nyheder

Nyhed

Tour De Biere og Grønskov!

37 Ølentusiaster, 8 dage, 650 kilometer og 27 bryggerier!


Del nyhed :

37 Ølentusiaster vælger at bruge 8 dage på at køre 650 kilometer på cykel og besøge 27 bryggerier og gode ølsteder! Erkendt, lidt kortere end et andet lidt mere kendt cykelløb, men helt sikkert mere velsmagende!

 

Ruten startede i Svendborg, gik over Tåsinge, Langeland, Lolland, Falster og Møn, hvorefter de sluttede på Sjælland!

 

De kom forbi Haslev den tirsdag den 27. juni, hvor de inden havde besøgt Det Lille Bryggeri og Birgers Bryghus i Ringsted, før turen gik til Grønskov Bryg i Freerslev. Efter besøget gik turen til Den sure brygger og Braunstein i Køge. Vores lokale bryggerier var godt repræsenteret!

 

En håndfuld lokale ølentusiaster kom forbi, dels for at hilse på cykelølentusiaster, dels for at hjælpe Per med udskænkningen. 

 

Lokalt har vi kendt Per, hans lille bryggeri og hans gode øl i flere år. Men besøget Tour De Bière gav en del opmærksomhed også i den lokale presse.

 

Per var glad for besøget og havde set frem til, at Tour De Bière skulle komme forbi Grønskov Bryg. Vi fik lov at smage de fem øl, der er på markedet i dag, og som i øjeblikket bliver brygget på Række Mølle Bryghus. Så både cykelølentusiasterne og vi andre fik mulighed for at smage Blond GT, Dunkel Wiese, hyldeblomstøl, IPA og julebryg, selv om det var lidt uden for sæsonen. Så servede Per “Julemandens Cocktail”, half and half med julebryg og Hyldeblomst! Et bedre valg på en varm sommerdag!

 

I løbet af i år etableres der et lille gårdbrygger i Freerslev, så vi får et lokalt bryggeri. Haslevs eget bryggeri lukkede for over 100 år siden. Her kan vi så få Pers øl på en to liters growler, lige til at tage med hjem! Alle Grønskov Bryg er brygget med belgisk malt og med hvedemalt. De er gæret ud, så de fremstår tørre uden meget restsødme.

Tour De Biere
Grønskov
Haslev

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere