Nyheder

Nyhed

Oktobernyt #2

I dette nyhedsbrev kan du læse om Ølsalg hos SuperBrugsen i Fensmark og Håndbrygmesterskaber.


Del nyhed :

Øludsalg i SuperBrugsen i Fensmark

Vi gentager succesen !
Lørdag d. 26 oktober holder vi øl dsalg, på vores vinlager, fra kl. 12-14.

Der vil blive solgt øl der har passeret mindst holdbar til dato. Det vil være muligt at købe gammelt øl til en god pris, og/eller spændende vintageøl.

Bemærk visse specielle vintageøl vil ikke være nedsat.

Denne invitation er primært sendt ud til ølentusiaster, men alle er velkomne.

Så kom:
Lørdag 26 oktober-kl. 12.00-14.00
Vinlager/vinbutikken Elmevej. Indgang fra Elmevej på hjørnet v. Bøgevej.
Der kan parkeres på Superbrugsens parkering eller ved Vinlageret.

Med venlig hilsen/Højt Skum
Herman, Superbrugsen Fensmark

Håndbrygmesterskaber

Synes du godt om håndbrygget øl? Har du lyst til at smage noget af det til en billig penge i godt selskab med andre? Kan du svare ja til et af disse spørgsmål, så har du mulighed for at deltage i de Sjællandske Mesterskaber i håndbryg 2019, den 16.11.2019 på Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg.

Gæster
Kl. 12.00 giver vi adgang for betalende gæster. For kr. 50,00 (kontant eller MobilePay – ikke Dankort eller kreditkort) får du adgang til der, hvor håndbryggerne venter på at skænke deres dejlige bryg op til dig. Ved ankomsten får du udleveret et bånd til din arm, når du har betalt for at komme ind, et smageglas, som du gerne må tage med hjem, og et program over de øl du kan smage.

En smagsprøve koster kr. 5,00, der afregnes direkte med håndbrggerne, så det vil være en rigtig god idé at medbringe et antal 5 kr. mønter. Nogle af håndbryggerne vil muligvis også kunne modtage betaling via MobilePay.

I programmet vil der ud over beskrivelse af øllene være en stemmeseddel. Med den kan du stemme på hvilken øl du synes har været den bedste i hver af de to kategorier under og over 6% alkohol. Gør du det, deltager du i konkurrencen om publikumspræmier. Stemmesedlerne skal være afleveret i DØE-boden senest kl. 16, og du skal være til stede, når præmierne udtrækkes for at vinde en af dem.

Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde vores gæster mad, men i programmet vil der være en liste over spisesteder i nærheden.

Frivillige

Styregruppen får brug for hjælp til arrangementet ved indgangen, i DØEboden, til at bistå håndbryggerne, til opstilling og nedtagning samt fotografering og muligvis flere opgaver. Har du lyst og mulighed for at hjælpe til med disse opgaver i perioden fra kl. 10 til 18, eller for en del af perioden, så send venligst en mail til mig, lars.b.jespersen@ale.dk og oplys hvilket tidspunkt du kan deltage i. Du vil naturligvis også få lejlighed til at smage på noget af det dejlige øl, vil få gratis adgang, udleveret glas og program og få mulighed for at smøre nogle rugbrødsmadder. Du behøver ikke at vide noget som helst om øl og vi skal nok sørge for grundig instruktion i de opgaver, vi beder dig løse.

Hvis du klikker på Ale.dk – Foreningen – Regioner & Lokalafdelinger – Region København – SM i håndbryg – vil du kunne finde yderligere oplysninger, men du er selvfølgelig også velkommen til at skrive eller ringe til mig.

På styregruppens vegne
Højt Skum
Lars B. Jespersen
Lars.b.jespersen@ale.dk
Tlf. 20 70 17 48

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere