Normalt plejer der at være 7-8 øl med til finalesmagningen men da der i år har været nogen smagninger (kåring af de sidste 10 års vindere samt 20 årig fødselsdag) så var der i år kun 5 øl med til smagningen – men det betød ikke noget, da de alle var fremragende øl.
De fleste medlemmer havde benyttet lejligheden til at kaste sig over Skema’s fremragende øludvalg, hvilket betød at stemningen inden vi startede finalesmagningen var høj og løssluppen og det var dejligt at høre, hvordan snakken om øl gik henover de forskellige borde.
- Juleøl 2023 - Her fortalte Jan lidt om smagningen mens alle medlemmer fik serveret Yulemælk fra To øl – denne imperial stout / Double Milk på 17,1% har på Untapp’d opnået en score på 4,24. Stemningen omkring øllen ved midt bord var, at den måske er en smule for sød men de fleste i salen syntes dog at det var en dejlig øl.
- Så kom Thomas på banen med Sort smagning 2024 og her gentog vi succesen fra 2023, hvor vi havde fundet den oprindelige imperial stout og så battlet den op mod den fadlagrede model – i forhold til 2023 var Limfjordsporter skiftet ud med King Ink fra Bad Seed absolut en god substitut. I 2023 var vinderen Gorm den Gamle oprindelig fra Fanø men man kunne godt smage at det år som de fadlagrede havde fået på bagen gjorde dem mere bløde og lækre og derfor var det den fadlagrede Gorm den Gamle der vandt og blev serveret til finalesmagningen. Denne imperial stout/double Pastry på 12,5% fadlagret på rom fad har opnået en score på 4,25 på Untapp’d igen synes bordet at den var lidt for sød men dog stadig en vildt lækker øl.
- Så var det Claus tur til at begive sig ud i næste smagning og her havde vi lokket René fra Det Lille Bryggeri til at komme med et forslag til 8 øl han godt ville have brygget men som en god ølnyder var det naturligvis ikke nok med 8 øl, så René havde taget 10 vildt forskellige øl med, som alle havde sin egen historie. Et af René’s absolutte yndlingsbryggerier er Fremont Brewery og det var også deres Bryg 6000, der vandt smagningen. Det er åbenbart ikke kun René, der er vild med dette bryggeri’s øl. Barley Winen Brew 6000 på 11,9% har opnået den høje score af 4,45 på Untapp’d og det er vel at mærke med over 5.500 ratings.
- Vi opfordrer tit vores medlemmer til at arrangere en smagning eller komme med gode ideer til smagninger og derfor var vi rigtigt glade for at Kim Hansen havde taget udfordringen op og lavet
- smagningen Foråret er på vej. Det var en rigtig lækker smagning med rigtigt meget friskt og lækkert øl.
Ib fortalte lidt om smagningen og vi kunne alle glæde os over at stifte bekendtskab med The Old Forge Barley Wine, som havde ligget på Moscatel fad. Endnu en Barley Wine på 10%, som på Untapp’d har opnået en rating på 4,02. - Så var Ib på banen igen med Observatoriet, der hovedsagelig laver syrlige øl og her kom bryggeren Simon forbi og fortalte om sit bryggeri og sine øl. Desværre var fremmødet ikke så stort her, hvilket måske kan skyldes øltypen men dem som var mødt op fik en fantastisk oplevelse og fandt også ud af at syrlig øl ikke bare er syrlig øl. Ib fortalte lidt om smagningen og lidt om Simon og vi smagte her på den sidste øl i finalesmagningen. Pangeæ en Wild Ale på 6,4% har indtil nu opnået en rating på 3,91 i Untapp’d
Så var smagningen slut og mens der blev lavet afstemning serverede bestyrelsen en Dobbelt mæsket Dark Ale, som DLB har lavet i forbindelse med 20 års fødselsdag – vi fik den i gave fra René og Randi på vores 20 års fødselsdag – det siger vi tak for, da den jo smagte helt fantastisk
- Yulemælk 33 stemmer fik 5. plads
- Gorm the Old 39 stemmer fik 4. plads
- Fremont Brew 6000 88 stemmer fik 1. plads
- The Old Forge BW Moscatel 49 stemmer fik 2. plads
- Pangea 49 stemmer fik 2. Plads
Så det ser ud til at der er en del af vores medlemmer som er til det lidt syrlige, da den jo sluttede på en del andenplads. Suveræn vinder blev dog Fremont Brew 6000. Tak til alle fremmødte