Skjold, Søren og afdelingens første formand Christian Linde startede Ringsted Lokalafdeling sammen og havde det første møde på Vallentins som lå i Pileborggade. Her blev det besluttet at selvfølgelig skal Ringsted da have en ølforening og som sagt så gjort.

Første øl vi smagte var Mors Stout fra Refsvindinge Bryggeri, som var den første vinder i en smagning afholdt af lokalafdelingen og Refsvindinge havde et stort publikum hos de danske ølentusiaster tilbage i tiden.
Ringsted har altid været kendt for sine belgiske smagninger, hvor vi endda har afholdt en smagning, hvor vi smagte alle 26 trappistøl – en rigtig fornøjelig aften men vores formand husker dog bedst den smagning, hvor han sammen med næstformanden tog en tur til Eindhoven for at købe ind til en hollandsk/belgisk smagning og her gik turen til både La Trappe, Westmalle og sidst men ikke mindst til et Drankenarsenal, som er hollands pendant til Getränkemarkt og her fik vi lov til at smage forskellige øl inden at vi købte dem.

Øl 2, som var en Fourchette Tripel blev serveret på den lokale bæverding, der lå uden for hotellet.
Så blev det tid til Santas Secret fra Amager Bryghus og Amager Bryghus har altid været en god ven af lokalafdelingen, da de dels har holdt nogen fremragende smagninger og her var vi så heldige at være den første afdeling, som fik besøg af Papsø, som jo er kendt for at stå bag etiketterne på deres øl, som jo også altid er fremragende.
Så var det Ugly Duck, hvor Skjold havde valgt en for ham helt usædvanlig øl nemlig Prima Nocte, som er en såkaldt sour men Skjold sagde selv at som så meget andet øl, så kan man også finde enkelte stjerner i de øltyper, som ikke er ens favorit.

Det samme gør sig også lidt gældende med øl nr. 5, som var Born Sticky Imperial DIPA og her er termen nok at hvis man skal have en rigtig dejlig IPA, som ikke er for bitter og humlet, så er det en god ide at holde sig til DIPA. Her kom der også en lille anekdote om tidligere medlem af bestyrelsen ”Ingolf” som den dag i dag stadig bliver savnet. Ingolf sagde altid at han aldrig drak C.arlsberg og derfor morede det hele forsamlingen, da der til en blindsmagning var Semper Arden julebryg, som Ingolf gav topkararakteren 10.
Som kom Søren på banen med Rochefort 8 og den blev fremhævet, da belgisk øl eller øltyper altid har haft en stor plads i medlemmernes hjerte og denne øl endte da også med at vinde aftenens smagning.

Sort øl har altid været en fast smagning i januar og vi har altid haft røde lamper, da har været udsolgt lang tid i forvejen men vi kan dog mærke at medlemmernes smagsløg har ændret sig og derfor havde vi for 3 år siden ikke længere udsolgt, hvilket er grunden til at formandens surprise lå i januar men vi skal god ikke snydes for det sorte øl og derfor røg der Red Wedding 2022 på bordet og hvilken herlig øl.

Sidst men ikke mindst smagte vi Et hjerte af øl, som jo om nogen øl forklarer lidt om de udfordringer som dels flere af bestyrelsesmedlemmerne har haft med hjerteproblemer men også nogen af vores øvrige medlemmer har haft.

Så et hjerte af øl eller et hjerte af kærlighed var en selvfølgelighed til denne smagning, hvor vi også overrakte donationen til Hjerteforeningen.
Øllen kommer jo fra Det Lille Bryggeri og vi må sige at René om nogen har været med til at gøre Ringsted Lokalafdeling til det som den er i dag, da han dels altid har været dog til at brygge øl men hen har også været klar til at hjælpe os med at finde øl vi ellers ikke har kunnet finde og sidst men ikke mindst har altid været klar til at øse ud af sin store viden omkring øl og ølbrygning, så er der nogen som skal have en tak, så er det Rene.
Så alt i alt en rigtig hyggelig aften, hvor der blev snakket minder og de nyere medlemmer fik at vide, hvad der var sket i foreningen hen over årene.

Mors Stout fra Refsvindinge Bryggeri fik 3 stemmer
Fourchette Tripel fra Fourchette Brouwerij fik 10 stemmer
Santas Secret fra Amager Bryghus fik 21 stemmer
Prima Nocte fra Ugly Duck Brewering fik 18 stemmer
Born Sticky fra Bad Seed Brewing fik 20 stemmer
Rochefort 8 fra Rochefort Brouweruíj fik 43 stemmer
Red Wedding fra Fanø Bryghus fik 40 stemmer
Et hjerte af Øl fra Det Lille Bryggeri fik 19 stemmer
