Smagningen tager udgangspunkt i begrebet ”komplementærøl”. Komplementære størrelser er to sider af samme sag men kan aldrig fastholdes samtidig. Sigtet er at præsentere en række nyfortolkninger eller nydannelser af kendte klassikere gennem tiden.
Vi vil gennem nogle nedslag se på, hvordan f.eks. nye idéer, afgifter og brygmetoder kan have reformeret kendte øltyper.
Særlig tydeligt bliver det med ølrevolutionen for 20 år siden. IPA’en har siden foretaget adskillige knopskydninger og belgisk bryg er blevet mere humlet. Der er mange eksempler.
Kom og leg med! Allan Henriksen og Henning Hansen står for løjerne.