
Det har tidligere været oppe at vende og nu lykkedes det, men vær opmærksom på kort tilmeldingsfrist.
Lørdag den. 10. september har bestyrelsen lavet aftale om besøg på Vrå Bryghus for en rundvisning på bryggeriet og smagning af nogle af de 11 forskellige øl, bryggeriet har på hanerne.
Der er afgang fra Aalborg banegård med regionaltog 75 kl. 11.14 og med ankomst Vrå kl. 11.41.
Vi hopper af toget og går nogle få meter hen til bryggeriet, hvor Louise og Kent Boalth tager imod os. De har overtaget driften af bryghuset og Brygmesteren Kent vil give os en rundvisning og fortælle om bryghuset, samt hvilke planer han og Louise har med bryghuset.
Efter rundvisningen er der dækket op til frokost buffet, som består af 3 forskellige tærter, 2 slags salater, sild, varme frikadeller, lun leverpostej og dessert. Mon ikke også vi får et par røverhistorier eller to serveret af brygmesteren, når vi smager nogle af hans øl. Han har altid noget på lager af sjove indslag. Inkluderet i prisen er smagning af 6 øl.
Bryghuset åbner for almindelig udskænkning kl. 15.00, men arrangementet behøver ikke at slutte her. Dog vil smagning af øvrige øl være for egen regning, hvor en fadøl koster 55,- kr. Vi ser hvornår der er stemning for at vende snuden mod Aalborg. Ellers tager man bare hjem, når man ønsker det. Der er afgange fra Vrå kl. 15:10, 15:41, 16:10, 16:41, 17:10 og 18:10.
Der er et max. deltagerantal på 38, så det er efter først-til-mølle princippet.
Pris for buffet og 6 øl er 155,- kr. Togbillet er for egen regning, som pt. koster 40 kr. hver vej.
Bemærk: Ønsker man at tilmelde sig efter d. 31/7, kan det ske ved henvendelse til Flemming Højsgaard på mail flemming.hoejsgaard@ale.dk eller tlf. 29 13 28 02.