Ølsmagning
Dagen før bryghus generalforsamling
ØL legenderne besøger Thisted
Vi har denne gang fornøjelsen af at byde velkommen til Anders Kissmeyer og Carsten Berthelsen til en helt unik aften med Øllet i centrum.
Vi inviterer jer derfor til en helt særlig aften på ”Restaurant Amalie Havnen” hvor de 2 herre vil tage os med på en smagerejse gennem øllets verden, krydret med viden, anekdoter, humor og passion.
Lidt om de 2 herrer der gæster os.
Anders Kissmeyer er en af Danmarks mest kendte og anerkendte brygmestre, han er især kendt for sin rolle i den danske Craft Beer-scene og som pioner inden for moderne ølbrygning.
Anders er uddannet brygmester fra Carlsberg, i 2003 startede han Nørrebro Bryghus, sidenhen Kissmeyer Beer & Brewing, inden han kom til Royal Unibrew og Albani.
Carsten Berthelsen er en dansk forfatter, foredragsholder, ølentusiast og kulturformidler, især kendt for sit arbejde med øl-kultur og -historie.
Carsten har skrevet et utal af bøger om øl og øl rejser, med især belgisk øl og ølkultur i højsæde, som også har gjort, at han blev slået til Ridder af belgisk ølkultur af den belgiske konge.
Fælles for de to herrer er at de tonede frem på skærmen under covid19 i de mange virtuelle ølsmagninger, men også i tv-programmet ”Humlen ved Nordjylland”
Vi starter aftenen med ølsmagningen, som vil blive efterfulgt af en udsøgt middag.
Menu
Helstegt Amerikansk Oksehøjreb og Hjemmemarinert BBQ-Kyllingbryst
Hertil Amalies populære salat og kartoffelbar
3 x 25 cl fadøl pr. person
Der vil efter middagen, være mulighed for at sidde og hygge med lidt godt øl.
Karsten Olandersen fra ”Amalie” vil i dagens anledning sætte 2 fustager øl på hanerne fra Årets Danske Bryggeri ”Bad Seed Brewing” som kan købes til en fornuftig pris.
Sted: Restaurant Amalie Havnen, Sydhavnsvej 9, 7700 Thisted
Dato: fredag d. 30. januar 2026
Tidspunkt: 18:00 - 23:00
Pris: kr. 550,- pr. person
Vi glæder os til at se jer.
Vi har 120 pladser.
Seneste tilmelding: søndag d. 25 januar.

Ingen arrangementer i område
Ingen arrangementer med dette filter
0
Resultater