Centralt i Skive by lige ved Rådhuset ligger Potten Øl- & Vinstue, et gammelt værtshus med rødder tilbage til 1973. Selve huset er fra 1847 og i dag er det sønnen af værtshusets grundlægger, der ejer stedet. Der er 18 fadølshaner, som alle er frie og uafhængige af etablerede bryggerier. På hanerne finder man både importøl og dansk mikrobryg, og dertil kommer ægte engelsk cask conditioned ale. Et virkelig godt ølsted, hvor man af og til kan opleve livemusik i weekenden.