Få historien om IPA'ens mange, nye som gamle, typer og stilarter. IPA er ikke kun ekstra bitter øl med overdrevent meget tilsat humle som rigtig mange har en fordom om. De findes også, men der findes også rigtig mange andre varianter, der har vundet sin faste plads på øl-hylderne rundt omkring i butikkerne, på bar og restauranter.
Vi skal smage noget for enhver humle fan, lige fra milde Engelske IPA'er over kraftige dobbelt IPA'er til frugtige, aromatiske ekstremt humlede New England IPA'er.
Der vil være IPA'er fra følgende bryggerier:
- Samuel Smith
- Shepherd Neame
- Brooklyn
- Founders
- Stone
- Sierra Nevada
- Krenkerup
- Bad Seed.
Hvis ikke du kender disse bryggerier så er dette arrangement virkelig værd at deltage på.
Det er det for øvrigt også selv om du kender alt til dem - der er nogle rigtig spændende varianter imellem - også for dem der siger "...jeg kan bestemt ikke li' IPA øl...".
Det bliver en forrygende aften!
Prisen er inklusiv middag, 1 øl til maden og selve ølsmagningen